Tidslinje: Boligaktivisme og husbesættelser på film

27. februar 1969: Politiet stormer Sofiegården efter ordre fra boligborgmester Edel Saunte. Slumstormerne sættes ud, og husene rives ned med det samme. Efterfølgende besætter unge flere kondemnerede ejendomme på Nørrebro og Vesterbro, andre flytter ind i de tomme bygninger på Bådsmandsstræde Kaserne, i dag fristaden Christiania.

Kim Larsens sang ’Midt om natten’ handler om rydningen af Sofiegården den 27. februar.

1. maj 1971: Nørrebros Beboeraktion og slumstormere besætter en byggeplads midt i ’Den sorte firkant’ på Nørrebro. De indretter et grønt område for beboerne i kvarteret. 
Betegnelsen ’Den sorte firkant’ blev brugt om området omkring Blågårdsplads, hvor der boede mange socialt udsatte i forfaldne og slummede ejendomme.

19. maj 1971: Folketinget vedtager ’Slumstormerparagraffen’, en ændring af saneringsloven, der gør det lovligt at udleje boliger i tomme ejendomme, indtil de skal nedrives. Dermed kan unge bo lovligt i de kondemnerede lejligheder i flere år.

24. april 1972: Stærekassen på hjørnet af Dronningensgade og Lille Søndervoldstræde på Christianshavn skal rømmes. Beboerne mødes med naboer og andre christianshavnere for at diskutere, hvad de kan gøre. En del af beboerne kommer fra Sofiegården, som blev stormet i februar 1969.

1973: Børnemagt NU udspringer af slumstormerbevægelsen. Det er børn, der hjælper børn, som er stukket af hjemmefra eller fra børnehjem og ikke har noget sted at være. Det er børn, der kæmper for børns rettigheder. Børnemagt starter i en lejlighed i Stengade på Nørrebro, men flytter til Christiania og indtager børnehuset ’Algar’. 

Vil du vide mere om bevægelsen Børnemagt? Så lyt til DR's podcast Når frie børn leger bedst

Maj 1974: Efter pres fra forældre og Nørrebro Beboeraktion anerkender Københavns Kommune Byggeren. Dog med en klausul om, at grunden skal ryddes, når byggeriet af en ny boligkarré går i gang.

22. april 1980: Byggeriet af nye boliger skal i gang. Politiet rydder halvdelen af Byggeren. Da politistyrkerne trækker sig tilbage, går børn og voksne i gang med at genetablere legepladsen.

29. april 1980: Et stort opbud af politifolk kommer igen med bulldozere og rydder Byggeren. Masser af mennesker anholdes – også andre steder på Nørrebro. I løbet af natten bygger aktivister barrikader rundt om ’Den sorte firkant’ og genopbygger halvdelen af legepladsen med materialer fra en nærliggende byggeplads.

24. oktober 1981: Gummifabrikken Schiønning & Arvé i Heimdalsgade på Nørrebro besættes. Ved rydningen et par dage senere bruger politiet for første gang tåregas mod BZ'ere. 98 personer anholdes. Ingen tidligere kendt af politiet. Ingen varetægtsfængsles eller retsforfølges for lovovertrædelser. 
Fabrikken i Heimdalsgade rives ned, og der bygges 250 lejligheder, der står indflytningsklare i september 1984. 

31. oktober 1981: Der er indkaldt til en demo fra Rådhuspladsen til Rutana-fabrikken på Mimersgade. Men en flok demonstranter løber ad Vesterbrogade til Abel Cathrines Gade og besætter en tom bygning dér. De næste fire måneder er ’Klosteret’ et ungdomshus for flere hundrede unge. Men dagligdagen i et ungdomshus, som også er et bo-kollektiv, er udfordrende. De fleste forlader huset 14. februar 1982. Politiet smider de sidste ud dagen efter. 

29. oktober 1982: Københavns Kommune køber ejendommen Jagtvej 69 på Nørrebro og overdrager brugsretten til BZ-bevægelsen. Huset bliver samlingssted for BZ'ere og ligesindede unge. Der bliver oprettet diverse værksteder og øvelokaler, og huset bliver kendt som alternativ musikscene i hele Europa.

11. januar 1983: Om morgenen hejser en kran en container med politifolk op i 3. sals højde ved Allotria. Politiet banker hul i muren og går ind, men huset er tomt. BZ'erne har gravet en underjordisk gang under Korsgade til et VVS-værksted overfor og undslipper på ladet af en ventende lastbil. Midt på eftermiddagen er Allotria revet ned. 
Dagen efter rydder politiet Bazooka. Med trykluftbor arbejder politiet sig ind fra naboejendommen. BZ'erne forlader frivilligt huset. 20 anholdes. Derefter bliver ejendommen gjort ubeboelig. Omkring 1000 politifolk deltager i aktionen.

1. juni 1983: BZ'ere rykker ind i Ryesgade 58 og opretter 5-6 kollektiver. I løbet af de næste tre år er det ikke muligt at få en aftale om lovliggørelse med Ungbo, som ejer bygningen.

14.-22. september 1986: Ungbo har varslet rømning af Ryesgade 58 på Østerbro den 14. september. De følgende dage bygger BZ'erne barrikader og arrangerer demonstrationer flere steder i byen, bl.a. på Rådhuspladsen. ’Hellere dø stående end leve på knæ’ er sloganet. Savage Rose spiller støttekoncert, og Cirkus Himmelblå tilbyder at købe ejendommen. Overborgmester Egon Weidekamp afviser købstilbuddet. Den 22. september forlader BZ'erne ejendommen, inden politiet ankommer. 

Efterår 1993: Børnehuset i Sankt Peders Stræde er fra 1993 til 2003 hjemsted for Børnemagtsbevægelsen i København. Husets ejer, John Olsen, lader de unge rykke ind i det kondemnerede hus, som de indretter med værksteder, fællesspisning, brolagt gård, cafe og møderum. De unge har selv fundet huset, Københavns Kommune betaler huslejen. 

2000: Københavns Kommune sælger Ungdomshuset på Jagtvej til et aktieselskab, som året efter overdrager huset til en kristen frikirke.

28. august-3. september 2006: En mindre gruppe fra Ungdomshuset besætter Trekronerfortet i Øresund ud for Nordhavn. Aktionen har til formål at skabe opmærksomhed om Ungdomshuset på Jagtvej efter Byretsdommen, der stadfæster, at de unge skal forlade huset, så de retmæssige ejere kan overtage deres ejendom. Politiet anholder aktivisterne.

1. marts 2007: Efter to domme i henholdsvis Byretten i 2004 og Østre Landsret i 2006 taber brugerne af Jagtvej 69 retten til huset. Fonden Jagtvej 69, med bl.a. fagbevægelsen i ryggen, har forgæves forsøgt at købe huset tilbage. 
Politiet stormer og rydder Ungdomshuset, få dage efter rives huset ned. Jagtvej 69 henligger den dag i dag (2026) som en tilgroet grund midt på Jagtvej.

10. oktober 2008: Der indgås en aftale mellem Københavns Kommune og de unge om et nyt ungdomshus. Det har kostet i omegnen af 75 mio. kroner at holde styr på demonstrationer i forbindelse med balladen om Jagtvej 69. Presset for at finde en politisk løsning kommer ikke mindst fra Københavns Politi. 
Huset fortsætter traditionen for autonom kultur og aktivisme, men med nye initiativer og fokusområder.