Knud Foldschack
Foto: Helle Hansen
Interview med Knud Foldschack, advokat og forhandler for bl.a. Christiania og Ungdomshuset
Filmkonsulent og filminstruktør Helle Hansen har talt med fire aktivister, en tidligere borgmester og en advokat. Alle var de involverede i 80’ernes og 90’ernes kamp for bedre og billigere boliger i København. Hvilken betydning har det haft for deres liv? Hvad står tilbage som de væsentligste erfaringer fra den tid?
Dialog og fælles forståelse er vejen frem
Kan du beskrive dine erfaringer som forhandler mellem aktivister og myndigheder?
Politikerne er til for at løse vanskelige opgaver, og der kræves hurtige og effektive resultater. Det vigtige er, at der er tid til, at frugten modnes, som jeg kalder det. Det har været min opgave i mange af de sager, jeg har arbejdet med, f.eks. Ungdomshuset og Christiania, at tage stressfaktoren ud af sagen og bane vejen for dialog. For at opnå en gensidig forståelse og dermed en løsning.
Jeg vil sige, at ethvert problem altid har den rigtige løsning, og den rigtige løsning har altid været den røde tråd for mig. Tag nu Christiania, som jeg har arbejdet med i 22 år for at forhandle den rigtige løsning. Jeg startede i 2004, og jeg har været underlagt otte forskellige ministerier i løbet af forhandlingerne. Men nu ender det med den store finale, bl.a. nye boliger, afkriminalisering af Pusherstreet og overtagelse af Christianshavns Vold.
'Forvandlingskuglen'
I et retssamfund er der opgaver, som stat og kommune ikke kan løse for at opfylde borgernes behov, og så er der behov for en instans, som kan tale både de unges og det officielle kommunale sprog. Den instans kan f.eks. være en juridisk enhed, som begge parter har tillid til. Her har jeg fået lov til både med Ungdomshuset, Christiania og andre steder, jeg har været involveret i, at indføre det jeg kalder en ”forvandlingskugle”, som kan formidle i begge retninger på en troværdig måde i form af en fondsstruktur, og det er meget spændende. Det er en kombination af liberalisering og en almennyttig fællesskabsideologi, og det vil jeg sige er lykkedes.
Fra at Christiania var ulovligt, er det i dag et lovligt eksperiment og nu et sprudlende fremtidsværksted. Det er jeg meget stolt over. Christiania er det eneste sted i verden – større end Vatikanet – der ikke er afhængigt af, hvordan obligationskurserne ser ud, for at mennesker har råd til at bo der.
Ungdomshuset og retfærdighed
Jeg har aldrig en plan B, når jeg forhandler. Det havde jeg heller ikke med Ungdomshuset. Det var trist, at Københavns Kommune i 2000 solgte Ungdomshuset til Faderhuset midt i forhandlingerne. De unge havde den moralsk berettigede brugsret til Jagtvej 69, Faderhuset havde den juridiske ejendomsret.
Jeg arbejder altid ud fra devisen: Den varme afgørelse skal vinde over den kolde jura. Det er min egen omskrivning af tidligere højesteretssagfører Carl Madsens udtryk: ”Den levende brugsret må gå forud for den døde ejendomsret.” Og sådan blev det. Vi fik et nyt ungdomshus i Københavns Nordvest-kvarter, og Jagtvej 69-grunden vil helt sikkert til sin tid blive et fællesprojekt.
For mig er der en ”moralsk deklaration” på tomten: det skal være folkets grund. Jeg tror aldrig, at der bliver bygget noget på grunden, som ikke får noget med fællesskabet at gøre; det kunne være et flygtningecenter, et kulturhus, et institut for menneskerettigheder eller et nyt ungdomshus.
Film om Boligaktivisme
Helle Hansen | 17. april 2026
