Pelle Dragsted
Foto: Christopher Groth
Pelle Dragsted medvirker i følgende film:
Interview med Pelle Dragsted, folketingspolitiker for Enhedslisten, tidligere Børnemagter og BZ'er
Filmkonsulent og filminstruktør Helle Hansen har talt med fire aktivister, en tidligere borgmester og en advokat. Alle var de involverede i 80’ernes og 90’ernes kamp for bedre og billigere boliger i København. Hvilken betydning har det haft for deres liv? Hvad står tilbage som de væsentligste erfaringer fra den tid?
Fra kreative hippieunger til militante aktivister
Hvad lærte du af at være en del af Børnehuset og i BZ?
Tiden i Børnehuset og i BZ-miljøet var på mange måder en lang træning i samarbejde og basisdemokrati. Det var en enormt lærerig oplevelse af et stærkt fællesskab. En følelse af at intet var umuligt. Som da vi efter flere års aktioner og besættelser endelig kunne flytte ind i Børnehuset i Sankt Peders Stræde.
Vi var jo bare helt unge mennesker – ja faktisk børn – som lykkedes med at få huset og bygge et helt nyt, totalt selvstyret fristed op fra bunden. Alt fra at forhandle med kommunen til at bygge en bar af gamle døre og en scene i gården. Selvom det egentlig var en kort periode, har det betydet meget for, hvem jeg er i dag.
Det var meget farverigt og kreativt i starten. Men det blev også hurtigt mere alvorligt. Vores ven Benjamin blev dræbt under en anholdelse, og et år efter sendte nynazister en brevbombe, der dræbte en venstrefløjsaktivist på Nørrebro. Det var voldsomt og gjorde os hurtigt voksne, og det var også med til at radikalisere os. Vi blev mere vrede. Mere politisk firkantede. Mere alvorstunge. Fra at være nogen kreative hippie-unger blev mange af os mere hårde og militante.
Politik ind med modermælken
Hvor har din interesse for politik sit afsæt?
Jeg er født i en politisk aktiv familie, hvor der blev råbt ad fjernsynet, når Schlüter dukkede op. Jeg var med til demonstrationer mod oprustning, og for Chiles frihed og mange andres. Min mor var fagligt aktiv socialrådgiver, og jeg husker lyden af summende møder i stuen, når jeg skulle falde i søvn.
Min far rejste som ung læge til Nicaragua efter deres revolution og var med til at opbygge det nye demokratis sundhedsvæsen. Jeg var både som barn og ung i Nicaragua og andre latinamerikanske lande og lærte kammerater at kende, der arbejder politisk under helt andre vilkår. Så man kan vel godt sige, at jeg har fået det politiske engagement ind med modermælken.
Fandenivoldsk og samarbejdsvillig
Er der noget fra den tid, du har taget med dig og bruger i dag?
Venskaber for livet, selvfølgelig. Og en masse erfaring i at samarbejde i demokratiske fællesskaber. Nok også en fandenivoldskhed og en tro på, at ting kan lade sig gøre, hvis man står sammen og tror på det. Men jeg har også lært at tvivle mere på mine egne holdninger. For når jeg ser tilbage på den tid, endte jeg med at have nogle meget sort-hvide opfattelser af verden. Og var samtidig meget sikker på, om jeg havde ret. Det har lært mig at sætte flere spørgsmålstegn ved mine egne positioner. Udfordre dem hele tiden. For jeg ved, at jeg har ment noget meget stærkt, som nogle gange viste sig at være forkert.
Film om Boligaktivisme
Helle Hansen | 17. april 2026
