Interview med Villo Sigurdsson, tidligere byplan- og trafikborgmester i København (1978-1986)
Filmkonsulent og filminstruktør Helle Hansen har talt med fire aktivister, en tidligere borgmester og en advokat. Alle var de involverede i 80’ernes og 90’ernes kamp for bedre og billigere boliger i København. Hvilken betydning har det haft for deres liv? Hvad står tilbage som de væsentligste erfaringer fra den tid?
København var en fattigrøvshovedstad
Hvordan så byen København ud, da du var borgmester?
Da jeg var borgmester, var København en fattigrøvshovedstad. Mange arbejdspladser blev nedlagt i takt med lukningen af B&W, Soyakagen og andre fabrikker. Det betød færre arbejdere i København, og med en total sanering af de gamle arbejderkvarterer flyttede folk til Ishøj og Brøndby, og det ændrede hele byen. Man ville have bedre skatteydere til København.
Gamle huse i området kaldet Pisserenden i Københavns midte stod for at skulle kondemneres, men det forhindrede vi. I stedet blev fejl og mangler udbedret, f.eks. manglede der en brandmur mellem to trapper, så det fik vi bygget i samarbejde med beboerne og kommunens håndværkere. På samme måde gik jeg imod en flertalsbeslutning i Borgerrepræsentationen om nedrivning af byggelegepladsen Byggeren på Nørrebro.
Flere frie arealer på stenbroen
Jeg ønskede mere lys og luft og flere friarealer til sport og fritid og frem for alt ikke mere nybyggeri. Nørrebro gennemgik nærmest en totalsanering, det var hårdt for bydelen. Lidt mere skånsomt blev det på Vesterbro.
Flertallet i Borgerrepræsentationen ønskede, at København skulle være en storby som Berlin og Paris, med kontorer og ikke mindst en metro. Hvordan får man det? Kommunen sælger grunde for at skaffe kapital til metrobyggeriet. Halvdelen af Amager blev solgt – fra Amagerstrand til Amagerfælled – og nu er der dyre højhusejendomme.
Støttede op om BZ'erne
For mig var det vigtigt at støtte op om BZ'erne. Når de besatte tomme huse i f.eks. Abel Cathrines Gade og Ryesgade, bakkede jeg op om, at husene skulle bevares, men jeg blev altid stemt ned. Jeg havde faktisk en konservativ kollega i Borgerrepræsentationen, som boede i Ryesgade. Han blev så charmeret af BZ'erne, da de barrikaderede området, at han blev overbevist om, at de skulle have boligerne i Ryesgade, men sådan endte det ikke, desværre.
Helle Hansen | 17. april 2026