Af Sara Prahl Larsen, projektleder i Arkiver & Digitalisering
Vi er på besøg på Søndermarksskolen på Frederiksberg. Det er torsdag og næstsidste dag i 7.a’s emneuge ’Min krop i byen’. Luften i klasselokalet er tyk af diskussioner, og på bordene står der computere med åbne redigeringsprogrammer. Bag en af dem sidder en flok drenge og lægger sidste hånd på en video, de få dage forinden har optaget på Vestre Kirkegård.
Drengene medvirker selv i videoen, hvor de fortæller om kirkegårdens historie og viser, hvordan man som ung kan bruge de grønne arealer. ”Denne her kirkegård er altså Danmarks største,” lyder den pædagogiske introduktion fra en af drengene i videoen. I næste nu ser man ham i fuld gang med at lave armbøjninger på græsplænen foran indgangen.
Bag ved drengene står dansklærer Pernille Ovesen og følger med i redigeringsarbejdet. Det er hende, der har tilrettelagt emneugen. Hensigten er at gøre eleverne klogere på deres by gennem en kombination af geografi, historie, film og bevægelse:
”Eleverne skal blive nysgerrige på deres byrum. Hvad det rummer af aktiviteter, muligheder og historie,” fortæller Ovesen, der fik idéen til emneugens udformning efter at være stødt på Det Danske Filminstituts historiske streamingsite Danmark på film og sitets interaktive danmarkskort, hvor man kan finde historiske, dokumentariske filmklip fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.
Danmarkskortet inspirerede dansklæreren til at lave et forløb, hvor eleverne først skulle få en fornemmelse af byens ungdomshistorie ved at gå på opdagelse i de gamle filmklip fra København. Derefter er de blevet sat til at bygge videre på den historie ved at lave deres egne videoproduktioner om byens områder, som til slut skal placeres på et interaktivt kort, eleverne selv laver i PowerPoint.
”Når filmene kommer på et kort ligesom de historiske film på ’Danmark på film’, vil elevernes fortællinger smelte sammen med byens andre fortællinger til alle tider,” siger Ovesen.
”Forløbet skal gøre eleverne bevidste om, at byens historie ikke bare er alt det, der er sket i går og for fyrre år siden. Det er noget, de er med til at skabe her og nu,” siger Ovesen.
De unge skaber byen
Omkring sig kan dansklæreren fornemme kreativiteten summe.
”Åh, vi kunne gøre musikken meget mere episk,” siger en af drengene i en diskussion af lydsiden til deres film. Vil DR-serien ’Danmarkshistorien’ mon passe bedst? Eller hvad med soundtracket til computerspillet ’Battlefield’? Ved et andet bord diskuterer en flok piger, hvad der kunne have gjort deres oplevelser og optagelser fra Fælledparken endnu federe.
”Jeg synes personligt, der burde være lidt færre fodboldbaner,” siger en af pigerne. ”Der kunne godt bare være flere bænke og stedet, hvor man kan hænge ud og slappe af.” Pernille Ovesen er glad for at høre diskussionerne. De viser, at øvelserne får eleverne til at forholde sig kritisk til byrummet og deres egen rolle som formidlere og brugere af byen:”De får forhåbentlig en fornemmelse af, at byen er dynamisk og noget, de jo selv er med til at skabe. De unge er deres by, deres bevægelser og handlinger er bybilledet. Et bybillede, der hele tiden forandrer sig”
For at lirke op på fornemmelsen for byens forandring, startede dansklæreren ugen med at lade 7.a. gå på opdagelse i de historiske filmklip af unge gennem tiderne på ’Danmark på film’.
Tanken bag forløbet 'Min krop i byen' er at give eleverne en bedre forståelse for deres by. Det får de ved at se arkivfilm fra byrummet og ved at lave deres egne små film om udvalgte områder.
Her faldt de, blandt gamle skolefilm og bylivsportrætter, blandt andet over et klip fra filmen ’Hudegrunden, Vesterbro' om en byggelegeplads for byens børn i 1970erne. De så klippet sammen i klassen med en diskussion om tidens halvfjerserpædagogik, frisurer og sprogbrug til følge.
Se klippet fra 'Hudegrunden, Vesterbro':
”De taler lidt grimt og hårdt,” havde en af pigerne forundret kommenteret efter klippet. En anden havde undret sig over brugen af ordet ’stodder’: ”Er det egentlig et ord, man stadig sådan bruger?”
De historiske film og klip med andre børn og unge gav eleverne en fornemmelse af, hvordan det var at være ung i en anden tid i bestemte kvarterer i København. Noget var anderledes, noget helt det samme. Og det der var normalt og smart dengang, er det måske ikke i dag.
”De historiske film kan som eksempler vise eleverne, at deres egne film også er små tidsbilleder,” reflekterer dansklærer, når hun ser tilbage på forløbet.
”Ved at se dem først opdager de, at det de siger og gør i høj grad er betinget af tid og sted. Hvis de tager deres egne film, som de nu laver, frem ved en reunion om 15 år, så vil de selv sige: ’Ej, så vi virkelig sådan ud dengang. Ligesom de gør om filmen fra 70’erne.”
Mod på udforskning
Efter udforskningen af det virtuelle filmkort var eleverne klar til at gå på opdagelse i byen, som den ser ud i dag. Forinden besluttede de i fællesskab, at de ville lave film på Nørrebro og Vesterbro. Slet og ret fordi det var her, de fandt færrest historiske film med unge på ’Danmark på film’.
"Det var måske et tilfælde, men vi synes, det kunne være sjovt at forsøge at lappe hullerne på danmarkskortet”, siger Pernille Ovesen.
Opgaven lød på at lave videoer, der både illustrerer stedets historie og udfoldelsesmuligheder. Derudover kunne grupperne frit vælge, hvor de ville lave deres film, og hvordan de skulle se ud. Nogle valgte områder, de kendte godt. Andre bevægede sig ud på mere ukendt territorium. Turene gik til alt fra Mjølnerparken over Fælledparken til Sønderboulevard. For mange var det lidt nyt at skulle tage ud på egen hånd.
”På mange måder var det også lidt en øvelse i selvstændighed og i at finde fra a til b,” siger dansklæreren. ”Det har været en udfordring for nogen bare at skulle tage metroen selv. Men nu hvor de har prøvet det, håber jeg, det har givet dem mod på og lyst til at udforske byen endnu mere.”
Som prikker på kortet
Resultatet af strabadserne åbenbarer sig nu i klasselokalet på Søndermarksskolen, hvor eleverne viser deres næsten færdige videoer frem for hinanden.
”Ej, hvor er I bare gode!” udbryder en af pigerne som reaktion på en video, hvor den karakteristiske røde murstensmur, der løber rundt om Vesterbros Skydebanehave, danner ramme om en historielektion efterfulgt af energiske fysiske udfoldelser og danseoptræden i blændende TikTok-æstetik.
Pernille Ovesen er også ganske tilfreds – både med elevernes produktioner og emneugen i sin helhed. ”Jeg synes virkelig, de har været gode. Både til at lave film og reflektere over de film, de så.”
Som prikken over i’et mangler eleverne nu bare at lægge deres videoer ind på et hjemmelavet interaktivt kort over København, der altså skal efterligne det, man finder på ’Danmark på film’. Et lille, men vigtigt sidste skidt, der skal binde en knude på en vellykket emneuge.
”Kortet er den visuelle indgang til byen, som binder det hele sammen,” siger Pernille Ovesen. ”Ved at sætte deres film på et kort markerer 7.a., at også de er en del af den visuelle hverdagshistorie om Danmark. Præcist ligesom alle de andre små film og klip med almindelige danskere, man ellers finder på danmarkskortet på ’Danmark på film’”
Besøget på Søndermarksskolen fandt sted i foråret 2021.