Film

9. April 1940 i København og Viborg

1940, 11 min., Stum

Optagelser af Tysklands invasion af Danmark, som hidrører fra tyske ugerevyer, blandet med privatoptagelser. Kastellet besættes, og naziflaget går til tops. Fly over Københavns tage. 'Oprop'-sedler læses. General Leonhard Kaupisch, øverstbefalende for de tyske tropper, og Tysklands ambassadør Cecil von Renthe-Fink, der bliver Reichsbevollmächtiger i Danmark under besættelsen. Politibetjente får deres stave tilbage. Optagelser fra København, bl.a. fra Rådhuspladsen, foran Glyptoteket og fra Kastellets indtagelse, og af Kong Christian X på ridetur gennem byen. Krigsskibe i Københavns Havn. March gennem Roskilde. Soldater ved Lillebæltsbroen. Tyskernes indmarch i Viborg 9. april 1940. Spærreballon på himlen skydes i brand. Artillerikanoner trukket af heste og på godsvogne optaget fra vindue. Bombekratere og blindgængere på mark og smadrede vinduer.
Optagelserne er formentlig ikke alle fra 9. april, da folk i nogle scener er iført sommertøj, og senere ser man sne på jorden.

Comments

Vitus Jordan Mon, 04/09/2018 - 15:50

Broen ligner mere Lillebæltsbroen...

Redaktionen Tue, 04/10/2018 - 09:33

Kære Vitus Jordan
Tak for kommentar. Jeg har nu rettet synopsen, så det fremgår, at det er Lillebæltsbroen, man ser optagelser af, og ikke Dronning Louises bro.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Add a comment

Your comment must be approved before it appears on the site.
Have a technical problem? See Questions and answers.
Want to buy a copy of the film or clipped? Contact filmarkivet@dfi.dk

Theme

Tidslinje: Danmark under Besættelsen

Få overblik over de væsenligste begivenheder under Besættelsen. Følg tidslinjen og se de 40 filmklip, der illustrerer besættelsesårene fra den tyske invasion i april 1940, til befrielsesdagene i forsommeren 1945 og de sovjetiske troppers afrejse april 1946.

Theme

Danmark - besat og befriet

Den 9. april 1940 er årsdagen for Tysklands besættelse af Danmark. I dette tema har vi samlet et udsnit af de mange film og filmoptagelser, der blev lavet under og efter besættelsen.