Film

And who but I should be

Jørgen Roos, 1970, 6 min., Musik

Gruppen Young Flowers' spiller "And who but I should be", Joan danser. Og Jørgen Roos har manipuleret med det hele. Joan er professionel go-go danser. Folk ser gerne på hende, og hun kan lide, at man betragter hende, når hun danser. For hende er dans udtryk for en slags livsglæde, som måske er et postulat. Det er filmen også. Symboler er sådan noget fortærsket noget. Tænker hun alt det? Lægger vi selv noget i det, eller er det manipulation med en skjult mening - det kan da egentlig være lige meget, for hun er jo meget sød - Joan.

Comments

There are no comments. Be the first to comment

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Add a comment

Your comment must be approved before it appears on the site.
Have a technical problem? See Questions and answers.
Want to buy a copy of the film or clipped? Contact filmarkivet@dfi.dk

Theme

Dansk eksperimentalfilm – kunstnerisk frihed og uafhængighed

Minimalistisk popart, nøgen-aktionskunst, visuelle syretrip og en Danmarksfilm i rødt og hvidt. Der er andet og mere end formeksperimenter på spil i dansk eksperimentalfilmkunst. Kunsthistoriker og ph.d.-stipendiat Birgitte Thorsen Vilslev præsenterer en spændende periode i dansk filmhistorie, hvor staten støttede det skæve, undersøgende og nysgerrige blik på verden og mediet.

Theme

Instruktørportræt: Jørgen Roos

Han fortalte varmt om det kolde Grønland, isnende kritisk om dansk kolonialisme og eksperimenterede æstetisk i film om såvel sociale problemer som kendte danskere. Se en samling af den vidtfavnende dokumentar- og eksperimentalfilmskabers værker.