Film

På to hjul

Werner Hedman, 1971, 5 min., Speak

En film i en serie på syv, der hovedsagelig drejer sig om de færdselsregler og faresituationer, der er særlig aktuelle i sommertrafikken. De syv titler er 'Køreklar', 'Ting og Sager', 'Huset bag vognen', 'Kørsel i sommerlandet', 'Parkering i sommerlandet', 'Slip dem ind og ud på motorvejen' og 'På to hjul'. 

I denne film er der særligt fokus på de unge, der færdes i trafikken på cykel og knallert. De opfordres til at efterse deres køretøjer inden ferieturen: dæk og eger skal være stramme, kæden skal smøres, lydpotten skal være lydløs, hornet og klokken skal virke, nedslidte reflekser og bremser skal udskiftes. Filmen gennemgår desuden en række af de færdselsregler, der gælder for trafikanter på to hjul: tænd for lyset, når det er mørkt, kør kun en person ad gangen på knallert og højst en voksen og to børn under seks på en cykel, det er tilladt at 'være selskabelig' på cykel og køre ved siden af hinanden, men det er forbudt, når man kører på knallert, begræns bagagen og pak den fornuftigt, knallertmotoren skal være godkendt af Statens Biltilsyn og må ikke kunne køre hurtigere end 30 km i timen og sidst men ikke mindst, så skal man huske styrthjelmen. Det er hul i hovedet at køre uden!

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

Comments

There are no comments. Be the first to comment

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Add a comment

Your comment must be approved before it appears on the site.
Have a technical problem? See Questions and answers.
Want to buy a copy of the film or clipped? Contact filmarkivet@dfi.dk

Theme

Trafikfilm – til fumlegængere og fartbøller

Fumlegængere, fartbøller, frække cyklister og alle os andre trafiksyndere er siden 1930'erne blevet revset i trafikfilm. Selvom filmene i høj grad afspejler den tid, de er produceret i, er budskaberne ifølge Rådet for Sikker Trafik ofte stadig gyldige og ikke mindst pinligt aktuelle.