En film om folkebiblioteket. Folkebibliotekernes bogsamlinger er åbne for alle, der vil læse, hvad enten det gælder oplysningsarbejde, studier, faglig uddannelse eller underholdning. Bøgerne udvælges fra den store bogflod, der stadig vælder ud over læseverdenen, og der lægges ved udvælgelsen vægt på kvalitet, aktualitet og alsidighed. Biblioteket kan virke overvældende på den nye låner, men filmen viser, at der er system i bøgernes opstilling, og at hver bog har sin ganske bestemte placering i systemet. Gennem kartoteker og andre hjælpemidler kan man finde frem til de bøger, man søger, og bibliotekarerne er rede til på alle måder at hjælpe og vejlede. Folkebiblioteket er ikke alene en samling bøger, men en levende institution med en alsidig virksomhed, der også vender udad.
Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Fotograf
Manuskript
Emneord
Instruktør
Tilføj kommentar
Det meste af filmen er optaget på det gamle centralbibliotek i Kolding (Fredericiagade 1, opført 1939). Scenen med sognebiblioteket er fra Tinglev (Hovedgaden 45, opf. 1939-40) og skolen er sikkert også fundet i omegnen af Kolding. Bogbilens nummerplade Y indikerer Vejle amt, hvortil Kolding hørte. Men scenen med biblioteket, der slår dørene op for publikum, er hovedbiblioteket på Frederiksberg.
Kære Michael Bach
Tak for kommentar. Jeg har nu slettet klippet, der både indeholdte optagelser fra Frederiksberg Bibliotek og Kolding Hovedbibliotek. Jeg har lavet et nyt klip fra Kolding Hovedbibliotek, som du kan se her: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/der-er-styr-pa-bogerne
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen