Optagelser af danske soldater på vej til udsendelse i Suez som fredsbevarende styrker. Filmen viser formentlig afrejsen fra Danmark af de første styrker til Italien med amerikansk transportfly og ombordstigningen på Swiss Air-flyet i Italien mod Egypten under lokal mediebevågenhed. Flyet aflaster den danske proviant i Egypten, og de danske soldater finder sig til rette blandt de andre FN-tropper.
I 1956 udsendte FN for første gang en bevæbnet fredsbevarende styrke ved navn UNEF (United Nations Emergency Force). Flere nationer skulle bidrage til denne styrke, som skulle fungere som en fredsbevarende stødpude mellem Israel og Egypten og sikre Israel mod fremtidige fedayeen-angreb fra Sinai og Gaza. Danske og norske soldater var med og rykkede fra Suez-kanalen mod grænsen til Israel og indgik derefter i ti år i den såkaldte Gaza-styrke. 12.000 danske soldater deltog i forlængelsen af Suez-krisen og den israelsk-fransk-britiske indrykning ved Suez i FN's fredsbevarende mission. De første udsendte danske soldater var almindelige værnepligtige jenser, og disse blev i maj 1957 erstattet af hvervede professionelle soldater i resten af styrkens udsendelse. Blandt de udsendte var styrker fra Jydske Ingeniørregiment. I 1967 blev FN-styrken udvist af Egypten.
Filmtype
Produktionsland
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.