DNSAP-hvervefilmen viser eksempler på social ulighed og nød, billeder fra politiske møder og optog, nattelivsbilleder fra København, Dannebrogsflag og naziflag vajende side om side. En plakat med teksten: "Randers søndag den 24. oktober 1937" på baggrund af hagekors og Niels Ebbesen mindesmærke. Frits Clausen på talerstolen. Klip fra DNSAP-optog, byskilt fra Snoldelev, nærbillede af detalje fra runesten med hagekors. Vejskilt med kilometerangivelser: Køge 16, Solrød 5, Roskilde 10. Sluttekst: "Støt DNSAP - Bliv Medkæmper i vore Rækker! Stem Nationalsocialistisk ved næste Valg! Kæmp med for Danmarks Fremtid!"
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Emneord
Medvirkende
Tilføj kommentar
Ca. 01.09 inde i filmen er en optagelse fra Zonen i Randers, med adresse Vestergade 59. Garagerne lå bag bygningen. En redder tager telefonen, som hænger i garagen, og rykker ud med stationens Ford B 1933 ambulance. Denne filmstump må antages at være tidligere end 1937. Da ambulancen kommer ud på gaden, er det ikke længere Ford'en fra 1933, men derimod en Ford fra 1936, sandsynligvis stationens nyeste vogn da filmen blev produceret. Redderen, der løber op ad trappen til den forulykkede, er nu ikke længere i fuld uniform, men har kun kasket som uniform.
Noget siger mig, at stationen, hvis leder var vognmand Christian Jensen, ikke officielt har medvirket i denne filmoptagelse, dels pga. redderens mærkelige uniformering, dels fordi der kun køres med én mand, hvilket ikke var normalt, når det drejede sig om filmoptagelse og dermed reklame, slet ikke for Christian Jensen, som utvivlsomt gik meget op i performance.
En hypotese kan være, at redderen privat har fået lov at låne en vogn til en filmoptagelse, uden at nogen rigtig har gjort sig formålet klart. Men det rent gæt. F