Film

En dag i søværnet

Jørgen Slottved, 1962, 17 min., Speak

En redegørelse for søværnets mange opgaver, militære og civile: Kampøvelser, redningstjeneste, opmåling, minestrygning, flådebesøg i fremmede havne etc. Desuden gives et indblik i de forhold, mandskabet lever under, og de muligheder for en civil uddannelse, som tjenesten giver.

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

 

Kommentarer

Frands Frandsen fre, 10/09/2020 - 14:23

Jeg har lige set filmen "En dag i søværnet" og ca 12.47 inde i filmen ser man nogle Danske torpedobåde som vi har "købt" af USA efter krigen.
Bådene stammer fra krigens tid, hvor de indgik i den Tyske flåde under navnet "Schnellboot S100"
Jeg er netop ved at bygge en sådan i størrelsesforholdet 1/35.
Jeg forsøger at bygge den så autentisk som muligt med 3 motorer, vandkøling mm.
Men jeg mangler den originale motorlyd så derfor vil jeg gerne spørge om der er nogen her på hjemmesiden eller andre steder ved hvor jeg kan få fat på lyden.
Hvis der er nogen der har lyst til at se min byggeproces kan i søge på Frands Frandsen Schnellboot.
Jeg vil samtidig gerne hører filmarkivet om jeg kunne købe filmen eller klippet.
Med venlig hilsen
Frands Frandsen

Redaktionen tir, 10/20/2020 - 14:22

Kære Frands Frandsen
Tak for kommentar. Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet kontakt filmarkivet@dfi.dk.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen

Bjarne Hestbæk ons, 12/30/2020 - 14:02

Det var tiden - sejlede med DELFINEN-TUMLEREN-SPÆKHUGGEREN-ÆGIR-senere Grønndedal - og HVIDBJØRNEN-PEDER SKRAM .
Og genså vore hængekøjer samt vor beboelse i u-bådene - og kunne endog genkende flere af deltagerne.
Et herligt gensyn her 2020

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Forsvaret på film

Forsvaret har siden begyndelsen af 1900-tallet brugt levende billeder til oplysning og propaganda. På tærsklen til en ny historisk oprustning af det danske militær har vi samlet en række statsligt producerede dokumentarfilm, hvervefilm, instruktionsfilm og ugerevyer, som tegner et billede af, hvordan Forsvaret har fremstillet sig selv gennem et århundrede med to verdenskrige, en besættelse og efterfølgende koldkrig.

Tema

Den Kolde Krig

I marts 1946 udtaler Winston Churchill, at et ’Jerntæppe’ har sænket sig ned igennem Europa. Den Kolde Krig er i gang. En konflikt, der først får sin afslutning med Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Vi tegner et overblik over periodens vigtigste begivenheder - i et dansk perspektiv - med tilhørende film og klip.