Film

Europa kalder

1953, 4 min., Stum

Magasin du Nords store udstilling "Europa kalder", som Europabevægelsens Danske Råd stod bag, agiterer for én valuta, ét toldområde og ét marked med det formål at øge velstanden i de enkelte lande. Den åbnes af fhv. minister Frode Jacobsen, den engelske politiker Mr. McCay og udenrigsminister Ole Bjørn Kraft. Udstillingen skulle sætte fokus på de 14 europæiske lande, som kunne indgå i et europæisk samarbejde. Udstillingen varede i 14 dage og bestod dels af et udstillingsskib på Bremerholm Torv, dels af udstilling i vinduerne og dels af 14 stande fordelt i forretningen på Kongens Nytorv. Hver stand repræsenterede et land med statistiske oplysninger, flag, statsoverhoved, samhandel og primære eksportprodukter. Udenfor blev der lavet en plakatudstilling på Kongens Nytorv.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Levende billeder af et stormagasins historie

Vidste du, at Magasin oprindeligt er en Aarhus-opfindelse. At det nye hovedsæde på Kgs. Nytorv i København stod klart til julehandlen i 1893. At Magasin fik sin første rulletrappe i 1952. Filmene fra Magasins samlinger dækker perioden 1926-1957 og vidner om et stormagasin, der ud over at lange varer over diskene i lange baner også engagerede sig i det omgivende samfund – og ikke mindst i sit personale.