Film

Fjerde Islandsekspedition

1936, 14 min., Stum

Fjerde Islandsekspedition starter fra Reykjavik til gården Kálfafell. Med møje og besvær kører bilerne igennem det ufremkommelige landskab. Ved gården omlades godset til hestetransport. Ekspeditionen når frem til Grímsvötn-vulkanen, der er en af de mest aktive vulkaner i Island. Den ligger i den vestlige del af gletsjeren Vatnajökull. Vulkanen gik i udbrud i 1934, og selv to år efter er asken ikke blevet afkølet. En af ekspeditionsdeltagerne stiger ned i et af kraterne. Der etableres en teltlejr på gletsjeren. Den varme aske anvendes til smeltning af sneen. Ekspeditionen drager videre. Der udføres boringer i jøklen for at studere dens bygning. Deltagerne foretager endnu en nedstigning - nu i en gletsjerspalte ved Pálsfjall. Næste stop er søen Grænalón, der er tappet ud af gletsjeren. Tilbage på søbunden ligger vældige isbjerge. I stærk strøm rider ekspeditionen over en arm af den store gletsjerelv Núpsvötn. De sidste stop på rejsen er vandfaldet Gullfoss, gletsjerelven Skeidará og en af Islands største vandfald Skógafoss.

Kommentarer

Goran Omar Bockman fre, 11/08/2019 - 19:01

Amazing and unique footage. What a Treasure!

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Funklende filmperler fra Island

Island fejrer i år 100-års suverænitetsjubilæum. I den anledning har vi samlet en perlerække af unikke filmklip, reportage- og dokumentarfilm fra vores fælles historie.