Film

Frihed forpligter

Alice O'Fredericks, Robert Saaskin, 1951, 61 min., Musik

Dansk socialdemokratisk propagandafilm fra 1951 med to af tidens største stjerner i de bærende hovedroller: Poul Reichhardt og Lily Broberg.
Den unge frihedskæmper Søren havde under Besættelsen et fint samarbejde med en kammerat i modstandsbevægelsen, til trods for at Søren var socialdemokrat og kammeraten kommunist. Efter Befrielsen i maj 1945 begynder de forskelle, som under krigen betød mindre, at stille sig i vejen for Søren. Både venskabet med kammeraten og parforholdet med den rige Inger, krakelerer i befrielsessommeren. Men gennem sit arbejde i Socialdemokratiet oplever Søren en fornyet begejstring og genoptager forholdet til Inger. Sammen går de aktivt ind i partiets arbejde og ser det begge som en forlængelse af frihedskampen fra besættelsestiden. Især Danmarks indtræden i NATO fylder meget. 

Filmen udkom i to versioner, en kort version med fokus på kærlighedshistorien mellem Inger og Søren, og en lang med en afsluttende tale om blandt andet NATO af Hans Hedtoft.

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Propaganda!

Bekymrede røster advarer for tiden om, at 1930’ernes sociale uro, højrenationalisme, politikerlede og manipulerende sjælefiskeri gentager sig. Men hvordan gik det for sig sidst, demokratiet var under pres, ungdommen blev radikaliseret af voldsparate bagmænd og propagandaen florerede? Med denne stribe partipropagandafilm fra sen-tyverne til først i 1950’erne præsenterer vi brikker til et sammenligningsgrundlag.