Film

Georg Stage

1941, 9 min., Speak

Dansk søfart og danske søfolk er kendt og respekteret verden over. Det kan bl.a. tilskrives den uddannelse, man kan tage på skoleskibet "Georg Stage". Et hårdt og krævende forløb, hvor drenge bliver til stolte sømænd. Filmen skildrer livet ombord på skibet for de 80 elever, der deltager i uddannelsen: Deres dag begynder med morgentoilette, parade med eftersyn og gymnastik på dækket. Så tages der fat i undervisningen. Her lærer eleverne bl.a. om sejlføring. Gongongen lyder, og så er det spisetid. Når maden er indtaget, er det hviletid. Drengene slapper af, tager solbad og klipper hinandens hår på ubehjælpsom maner. Tilbage til alvoren. Ankeret skal trækkes op, og det gøres ved håndkraft. Sejlene sættes, roret passes, der loddes, skibet vendes, og der arbejdes med redningsbåde. Er vejret for hårdt til at sejle, eller er der vindstille, giver eleverne sig i kast med tovværksarbejde og sejllapning.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk