Film

Husmoderfilmen

1935, 84 min., Stum

Husmødre opfordres til at købe dansk og derved støtte dansk erhvervsliv, så beskæftigelsen øges og levevilkår dermed forbedres for mange mennesker.
1. afsnit: Besøg på H.E. Gosch & Co's Tændstikfabrikker på Islands Brygge, kaffesurrogatfabrikken 'Danmark' i Hedehusene, hvor cikorierødder laves til erstatningskaffe, og Den kongelige Porcelainsfabrik på Frederiksberg.
2. afsnit: Om produktion af sæbe på De danske Oliemøller og Sæbefabrikker på Lyngbyvej i København, bomuldsgarn og strømper på et bomuldsspinderi i Valby og Nilfisk-støvsugeren på Fisker & Nielsens fabrik på Frederiksberg.
3. afsnit: Om produktion af margarine på Margarinefabrikken Alfa i Vejen, besøg på Bing & Grøndahls Porcelainsfabrik, Jensen & Møllers Kiks-Fabrik og Galle & Jessens chokoladefabrik på Lyngbyvej.
4. afsnit: Om støbning af jerngryder på Morsø Jernstøberi - Nykøbing M. Gode køkkentips til husmoderen: udskæring af kød ved Karen Braae (1882-1962). Fremstilling af suppeekstrakt Vitamon på basis af gærceller. Spis mere fisk! Sild er en næringsrig spise og kan serveres på 'Jonas-manér' med en ansjos i maven. Dansk frugt: Æbleflæsk på en ny måde eller spejlæg i tomatskåle. Æblehøst i frugtplantage ved Nykøbing Sjælland og plukning af pærer hos Otto Nielsen, Guldborghave på Lolland.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk