Film

Hvis det bliver nødvendigt

Axel Lerche, Svend Aage Lorentz, 1946, 10 min., Speak

Film om dannelsen af de første danske hjemmeværnsforeninger efter befrielsen til støtte for forsvaret. Filmen indeholder klip fra et stormøde, hvor formanden for De danske hjemmeværnsforeninger Erik Husfeldt fortæller om foreningerne og fordelene herved. Derudover vises der optagelser fra en omfattende hjemmeværnsøvelse.

Hjemmeværnsforeninger er foreninger oprettet efter befrielsen af tidligere modstandsfolk. Under afviklingen af modstandsbevægelsen efter befrielsen i maj 1945 fremkom den tanke, at modstandsfolkene kunne beholde deres våben og vedligeholde og udbygge deres militære færdigheder for senere at kunne gå ind i et egentligt og på frivillig basis organiseret hjemmeværn, når et sådant var blevet oprettet. Der dannedes i 1945-46 et landsdækkende net af hjemmeværnsforeninger, som i maj 1946 indgik aftale med Krigsministeriet om et fremtidigt samarbejde. Foreningerne støttedes over Finansloven, indtil det statslige hjemmeværn oprettedes i 1949, og foreningerne indgik i det. I 1948 var antallet af foreninger nået op på 282. Hjemmeværnsforeningerne kom således til at danne bro mellem modstandsbevægelsen og det senere statslige hjemmeværn. (kilde: https://denstoredanske.lex.dk/hjemmeværnsforeninger).

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Forsvaret på film

Forsvaret har siden begyndelsen af 1900-tallet brugt levende billeder til oplysning og propaganda. På tærsklen til en ny historisk oprustning af det danske militær har vi samlet en række statsligt producerede dokumentarfilm, hvervefilm, instruktionsfilm og ugerevyer, som tegner et billede af, hvordan Forsvaret har fremstillet sig selv gennem et århundrede med to verdenskrige, en besættelse og efterfølgende koldkrig.