Film

Hvorfor

Erik Frohn Nielsen, 1963, 8 min., Speak

Til brug for den indledende undervisning i fysik: En mand dukker op bag et stakit. Kun hans overkrop er synlig for publikum. Han går i gang med at hamre en overligger på stakittet. To stemmer - en far og hans søn - taler om, hvad der foregår. "Hvad står manden på?", spørger drengen. "Han står vel på en stige!", svarer faren. Men pludselig bevæger manden sig til siden. "Man kan da ikke gå, når man står på en stige", konstaterer drengen. Men hvad står han så på? Publikum præsenteres for nogle forskellige kendsgerninger, der ved en passende kombination åbner mulighed for at udarbejde en teori om den skjulte årsag. Første eksempel med stakittet er hentet fra dagliglivet. Andet eksempel viser en rekonstruktion af botanikeren Robert Browns laboratorium, mens han uden held er beskæftiget med at finde årsagen til de brownske bevægelser. Tredie eksempel prøver gennem tegnefilm at lede tankerne i retning af en teori om molekylers eksistens.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk