Film

Indvielse af Blokhus Vandrehjem

Gunnar Hallbäck, 1950, 10 min., Stum

Optagelser fra indvielsen af Blokhus Vandrehjem, som Dansk Vandrelaug har givet sig selv i fødselsdagsgave. Laugets styrelse ankommer til indvielsen i bus. Vandrerne hygger sig på terrassen, mens styrelsen holder møde i en klitgryde. Gæsterne ankommer og samles i klitterne til den officielle indvielse. Laugets formand Sigurd Hansen m.fl. holder tale. Fællessang med korleder Fritz Rudloff i spidsen. Efter højtidligheden drager alle ind til byen, hvor der er kaffebord. Forfatteren Thomas Olsen Løkken holder tale for forsamlingen.

Kommentarer

Karsten Nielsen ons, 05/11/2022 - 09:09

Dejligt at se denne video. Mine forældre bestyrede stedet i starten af 70'erne, og jeg der blot var nogle år gammel kan huske lidt derfra.

Spisestuen var fantastisk i solskin, og man kunne dufte peber fra peber-bøsserne. Har faktisk skaffet nogle magen til.

Der var ikke strøm på stedet, og derfor var belysningen gjort med gas. Min far havde 2 bilbatterier, han kørte med et, og ladede det op, medens at vi kunne bruge det andet, til et lille sort hvid tv om aftenen.

Der var en telefonforbindelse, og som meget ung havde jeg en ide om, at vi kunne sende strøm igennem den, fra min farmor i Blokhus :-)

Engang var der en hugorm på bagtrappen, den klarede far med en gulvskrubbe.

Vi havde en gris i et skur, nede i klitterne, den hed selvfølgelig Grisus :-)

Man brugte ikke afkalker den gang, men skurepulver. Alle lokaler duftede af dette. Og jeg husker at vandet var koldt i hanerne, da der ikke var nogen opvarmning.

Det var sådan lidt, en lille dreng dengang kan huske fra stedet :-)

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk