Optagelser fra begivenhederne omkring Kong Frederik VIII's død og bisættelse i Købehavn og Roskilde. Hjuldamperen og kongeskibet "Dannebrog" ankommer til Københavns havn den 17. maj 1912 efter at have ført kongens kiste fra Travemünde i Tyskland. Kisten bæres i land, anbringes på en hestetrukket vogn og føres i procession til Christiansborg Slotskirke. Den kongelige Livgarde, husarer, artillerister og marinesoldater følger kisten. Kongen bisættes fra slotskirken d. 24. maj. Efter bisættelsen køres kisten fra slotskirken med stort følge for at blive transporteret i en jernbanevogn til Roskilde. Det store optog følger kisten fra jernbanestationen og til den bæres ind i domkirken.
Optagelserne er ikke i kronologisk rækkefølge. Der er filmet flere steder i København under transporten af kongens kiste gennem byen.
Kong Frederik VIII døde pludseligt den 14. maj 1912 under en rejse i udlandet. Hans tid som konge var kort og præget af skuffelser, f.eks. vedrørende spørgsmålet om Danmarks forsvar, justitsminister Peter Adler Albertis (1851-1932) uhyrlige bedrageri og forholdet til Island.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.