Film

Med danske gymnaster til Olympiade

1952, 37 min., Stum

Idrætsudøvere gør sig klar til OL, som løber af stabelen 19. juli til 3. august 1952 i Helsinki. Herrernes gymnastikhold viser formationer på plænen foran gymnastikhøjskolen i Ollerup. Øvelser i par og udspring fra vippe. Sejlturen til Helsinki med færgen "Batory". Den store åbningsceremoni, hvor de 131 danske mænd og 15 kvinder bærer dannebrog ind på stadion sammen med idrætsudøvere fra 68 nationer. Optagelser af hækkeløb, 10 km løb, diskoskast, 800 meter løb med flot resultat for Gunnar Nielsen, 5000 meter løb og stangspring. Gymnastik i Mässhallen: mændenes frivalgte øvelser. På stadion: 250 danske gymnaster i opvisning. Ferie og træningslejr på Solvalla idrottsinstitut, svømme- og udspringstræning. Tilbage til OL: boksning, landevejscykelløb, ridebanespringning. Hjemrejsen.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk