Mølleaaen

Inde i det skønne maleriske Nordsjælland ligger Bastrup Sø, hvor Mølleåen begynder sit løb. For efter at have passeret Farum Sø, Furesø og Lyngby Sø at fortsætte ud til Øresund, hvor den har sit udløb ved Strandmølle. 
Vi vil først følge dens løb til Farum.
Bastrup Sø ligger fem kilometer øst for Slangerup. 

Ved dens bred ligger ruinen Bastrup Stentårn. Bastrup Stentårn er en af de mærkeligste ruiner i Danmark. Skønt søen er nær, er borgen ikke bygget som en vandborg, men ligesom vikingetidens jord- og træborge lagt øverste på bakkeskranten højt over søens spejl. Og den går helt tilbage til Sven Estridsens og Svensønnernes tidsalder. Murerne har været cirka seks meter tykke. 

Her i moradset omkring Bastrup Sø ser vi Mølleåens første spæde begyndelse. Nogle få kilometer længere fremme er den straks betydeligt mere anseelig. Og så bred er den, en halv kilometer før den løber ind i Farum Sø. 

Mellem Bastrup Sø og Farum Sø graves der meget tørv. Mølleåen fortsætter sit løb gennem Farum Sø, øst på til Fiskebæk ved Furesøen. Her løber den ind i Farum Sø. Om Klaus Nars Holm, som ses her, beretter sig om, hvad Valdemar Atterdag gav sin nar, da han i et ubesindigt øjeblik havde lovet ham en af de danske øer. 

Her forlader Mølleåen Farum Sø og løber få hundrede meter længere mod øst ind i Furesøen. Vi følger nu ruten Fiskebæk, Dronninggaard, Hjortholm. 

Fiskebæk har i de senere år udviklet sig til et helt badested. Ved den nordøstlige side af Furesøen ligger Dronninggaard eller Næsseslottet, som det nu kaldes. Det var oprindeligt opført som jagtslot til Frederik den 3.s dronning, Sofie Amalie, men den nuværende bygning er opført af de Coninck, der købte godset i 1781. Det eneste der er tilbage af Sofie Amalies bygning, er pladen, der er muret ind i gårdens lille klokketårn. 

Denne søjle lod de Coninck rejse for handlen for søfart. 

Ved den nordøstlige side af søen udfolder der sig om sommeren et rigtigt badeliv. 

I dette hus, der ligger, hvor vejen fra Lyngby svinger ned til Frederiksdal, skrev Christian Winther sit berømte digt ”Flyv, fugl! Flyv”. Og det er sikkert denne udsigt fra Spurveskjul, som huset hedder, der har inspireret ham. 

Ved det gamle Hjortholms ruin forlader Mølleåen Furesøren, passerer Frederiksdal, og glider så ind i Lyngby Sø. Hjortholm Slot, hvis voldsteder og ruiner vi ser her, stammer fra middelalderen og har altid været i Roskildebispernes eje. Det blev stormet og skudt sønder og sammen under Grevens Fejde i 1535. 

Som man ser, er der kun få murrester tilbage af den engang så stolte borg. Det lille stykke af Mølleåen fra Hjortholm til Frederiksdal er meget smukt og idyllisk. 

Hjortholms Mølle er fra cirka 1370 og har været kornmølle, kobbermølle, papirfabrik og klædefabrik. 

I møllens gavl sidder endnu en plade med Charlotte Amalies navnetræk. 

Og nu drager vi videre mod Lyngby. 

Frederiksdal Slot, som er det første, vi passerer, er oprindeligt bygget af Frederik den 3., men den nuværende bygning er fra 1747. 

Ad den skønne Prinsessesti går vi over til Lyngby Mose. 

Små kanaler fører ind til private haver. Allerede nu øjner vi Lyngby By med dens gamle skønne højtliggende kirke. I østenden af Lyngby Sø er der en lille lystbådehavn. Fra Lyngby Sø går Mølleåen til Lyngby Mølle gennem Sorgenfri Park til Fuglevad. 

Her går Mølleåen ind under Lyngby Mølle, som siden cirka 1370 har været grynmølle, våbenfabrik, korn- og slibemølle, malkemølle, kongelig mønt og papirfabrik. Her krydser åen Lyngby Hovedgade, og her kommer den ud igen. Passerer den skønne middelalderkirke, samt den meget gamle Store Kro og Modewegs fabrikker. 

Fra Lyngby løber Mølleåen ind gennem Sorgenfri Slotspark. 

Sorgenfri, som oprindeligt hed Mølletorp, nævnes første gang omkring 1370. Den nuværende bygning er fra 1705. Fra Fuglevad drager vi igennem ådalen til Brede. 

Fuglevad Mølle kendes fra år 1492 og har været kornmølle og hammerværk. Fra Fuglevad kommer man af den maleriske ådal til Brede. Brede Mølle stammer fra 1370 og tilhørte Roskilde Bispestol. Den har været barkmølle, kornmølle, krudtmølle, kobberværk, slibe- og melmølle, messingværk og klædefabrik. Den statelige hovedbygning er opført 1790, og udenom fabrikken har der dannet sig en helt lille funktionærby. 

Dette er udsigten fra Brede hovedbygning. 

Fra Brede løber Mølleåen over Ørholm, Nymølle, Ravnholm, Stampen og Raadvad til Strandmølle og Øresund. 
Ørholm hed oprindeligt Ørevad og stammer fra middelalderen. Den har rimeligvis først været kornmølle, men fra Christian den 3.s tid har den været krudtmølle. Senere har den igen været kornmølle og fra 1721 kobbermølle og jernværk og senere igen papirfabrik. Ved Ørholm lægger denne af alle københavnere kendte ski- og kælkebakke. 
Nymølle er den yngste af Fureåens møllebrug. Den har været kobbermølle, ståltrådsfabrik, papirfabrik og er nu farveri. 
Nymølle er grundlagt 1643. Tæt ved Nymølle ligger Ravnholm, der nu er trikotagefabrik. 
Nu følger vi stien langs Mølleåen mod Stampen. 

Her øjner vi allerede Dyrehaven. 

Stampen eksisterede i hvert fald på Frederiks den 2.s tid, men er sikkert meget ældre. Den har været krudtmølle, malkemølle, jernværk- og klædefabrik. Dette er den gamle direktørbolig. Og udsigten fra den mod dammen. Ganske nær ved Stampen ligger Raadvad, den er fra 1641 og er oprindeligt anlagt som våbenfabrik, men har senere været slibemølle, hammerværk, malkemølle, krudtmølle og er nu knivfabrik. Omkring virksomheden er der efterhånden vokset en hel lille by op.