Film

Når fjordene blåner

Aksel Hald-Christensen, 1987, 60 min., Speak

På bil-, camping- færge- og vandretur med den produktive rejsefotograf Axel Hald-Christensen. Turen starter i Oslo med stop ved de obligatoriske seværdigheder, heriblandt Akershus, Kongeslottet, Nationaltheatret og Holmenkollen, det populære skisportsted, som om sommeren er omdannet til koncertsted. Dernæst videre til Kongsberg og Kinsarvik.

I Bergen giver fotografen sig god tid til at indfange byen i solskin. Han filmer Bryggen, Skoleskibet, torvet og havnen, hvor der sælges fisk. Han kommer også forbi Troldhaugen, hvor komponisten Edvard Grieg boede de sidste år af sit liv med sin kone.

Andre stop på turen er Vik, Vangsnes, Galdhøpiggen, Geiranger fjord og den berømte bjergvej Trollstigen. Fra Åndalsnes og Dombås går turen videre til Dovregubbens hall og Trondheim (Trondhjem), Norges tredje største by. Her dvæler kameraet på Kristiansten fæstning og en barnedåb ved Domkirken. Derefter videre til malmbyen Røros og Femundsmarka naturreservat, hvor man kan vandre og sejle i kano i en af Norges største søer. Sidste stop er Frederiksstad, Norges bedst bevarede fæstningsby.

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk