Den engelske statsmand og tidl. premiereminister Winston Churchill besøger København den 10. oktober 1950. Han modtages i Kastrup Lufthavn af arveprins Knud. Køretur gennem Københavns gader i åben bil. Churchill står på bagsædet og modtager folkets hyldest med den karakteristiske cigar og v-tegnet. Modtagelse på Københavns Rådhus. 150 frihedskæmpere fra hele landet danner spalier i Rådhushallen. Krokonen fra Jylland, Fru Gudrun Fiil, Hvidsten, overrækker en buket blomster. Herefter hilser Churchill på medlemmer af Frihedsrådet. På rådhusets balkon får Churchill overrakt frihedskæmperarmbindet af folketingsmedlem og medlem af Frihedsrådet Frode Jacobsen. Churchill holder takketale. Samme optagelser findes også i 'Politikens Filmjournal 059.'
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Medvirkende
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.