Ved Tranekær Sø på Langeland findes Danmarks eneste skarvekoloni. Fuglenes reder er bygget i 20 meter høje trætoppe. Skarven flyver godt og balancerer let på de tynde grene. Skarvens unger fodres med fisk og drikkevand. Den kaldes også ålekragen. Efter svømning og dykning breder skarven sine vinger ud og lader dem tørre i blæsten.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Producent
Rekvirent
Fotograf
Emneord
Tilføj kommentar
I løbet af 1940erne blev kolonien bortskudt, så godt som det lod sig gøre bl.a. ved skovfoged Axel Wognsens medvirken, som han fortalte mig om ved en senere lejlighed. Skarven ophørte dog ikke med at yngle i Tranekær-området, men flyttede til Ræbjerg i Asø Skov, en banke som var bevokset med gamle bøge og i øvrigt også husede en fiskehejrekoloni. Herfra blev skarven igen forsøgt udryddet, hvilket endeligt lykkedes en gang i 1950erne. Anton Hansen, skovarbejder ved Tranekærs vestre skovpart og bosiddende i Asø, fortalte, at han deltog i udgravning af skydeskjul ifm den endelige bortskydning og under det arbejdet blev gylpet til af fisk fra skarverne, når han skræmte fuglene, fordi han ramte en sten med sin spade.