Film

Svendborg 1945

1945, 19 min., Stum

Svendborg i dagene efter befrielsen 1945. Beboere beser de bombede bygninger, og oprydningsarbejdet er i gang. Optagelser fra området omkring Tinghusgade/Vestergade. Politifolk og hjemvendte soldater stiller op til fotografering. Engelske og danske soldater marcherer og kører igennem byen til stor jubel for de lokale. Der holdes taler. Begravelse og mindehøjtidelighed for de faldne i krigen. Modstandsfolk og soldater ser på, mens tyskerne marcherer hjem. Det efterladte krigsmateriel inspiceres - kampvogne, biler, granater, hjelme m.m.

 

Kommentarer

Michael Jensen tor, 04/09/2020 - 19:27

Som svendborgenser er det ret nemt at se, at filmen indledes med billeder af oprydningen efter schalburgtagen mod dagbladene Svendborg Amtstidende og Svendborg Avis i Sankt Nicolaigade. Man ser Sankt Nicolai kirke (der er filmen fra kirketårnet) og Ida Holsts Skole, som stadig ligger ved siden af det nuværende bladhus for Fyns Amts Avis.

Med venlig hilsen
Michael Jensen
gdr-michael@jensen.mail.dk

Michael Jensen tor, 04/09/2020 - 20:01

De sidste minutter af filmen med de hjemvendende tyske soldater er ikke fra Svendborg. Bemærk "Graasten Bank". Den har aldrig ligget i Svendborg.

//Michael Jensen


Hans Christensen lør, 05/01/2021 - 20:06

Inden man ser det tyske materiel bliver der også vist allierede køretøjer. Der er bl.a. de velkendte halftracks. Jeg mener også den lige række af luftværnskanoner er 40 mm bofors, som jeg antager englænderne havde med. Der bliver også kørt rundt i gaderne med en Dodge. Mellemting mellem jeep og lastbil

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Danmark - besat og befriet

Den 9. april 1940 er årsdagen for Tysklands besættelse af Danmark. I dette tema har vi samlet et udsnit af de mange film og filmoptagelser, der blev lavet under og efter besættelsen.