Film

Syvende Thuleekspedition

1933, 16 min., Stum

Den 7. Thuleekspedition finder sted 1932-33 og går langs kysten i det sydlige Østgrønland. Ekspeditionsdeltagerne mødes i Angmagssalik. Hovedopgaven er kortlægning med brug af luftfotografering under ledelse af kaptajn C.C.A. Gabel-Jørgensen (1895-1966). Et hold af geodæter sejler ud. En grønlandsk mand og hans kajak tages om bord. Holdet går i land og klatrer op i fjeldet for at foretage målinger. Det lille propelfly letter fra bugten. Der fotograferes fra 4000 meters højde. Unge mænd fanger laks i net til middagen. Optagelser af isbjerge. Området ved Scoresbysund er rigt på isbjørne og moskusokser. Som en særlig hyldest til de grønlandske ekspeditionsdeltagere optræder danskerne i kajakker med synkrone vendinger og andre kunstner.
Om ekspeditionen: den talte 62 deltagere, heraf 25 grønlændere, medbragte syv store og små motorbåde, ekspeditionsskibet "Th. Stauning" og en flyvemaskine. Formålet var at foretage geodætiske, geologiske og arkæologiske undersøgelser fra Umivik til Kap Farvel. Ekspeditionen var delt i grupper med hver sin opgave og uafhængige leder.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Historiske film fra Grønland

Det Danske Filminstitut præsenterer en stor samling af nydigitaliserede film fra Grønland fra perioden 1918-1965.