Filmen giver et billede af det travle liv, der dagen igennem rører sig i Radiohuset, og den viser os personerne bag stemmerne samt de tekniske virkemidler, der skal til for at gennemføre udsendelserne. Reportage- og afdelingschef Aksel Dahlerup (senere radiodirektør fra 1959-1967) tager seeren med på tur gennem radiohusets mange studier, hvor orkestre prøver, korsangere øver, skuespillere optager hørespil og speakere annoncerer pressens radioavis. Vi kommer også et smut forbi direktørens kontor, nodearkivet og Marketenderiet, hvor husets mange ansatte mødes over en bid mad eller en kop kaffe.
Aksel Dahlerup, der i sin tid blev særligt kendt for at tage radioen ud af studiet og bringe historier ude fra dagliglivet hjem i stuerne, viser også her sit talent for kreativ, dokumentarisk formidling.
Tegund
Land
Production
Producer
Requesters
Kvikmyndataka
Efnisorð
Leikstjórn
Speaker
Athugasemdir
Það eru engar athugasemdir. Gerðu fyrstu athugasemdina