Optagelser fra forskellige ejendomme i Borgergade i København. En speak fortæller, hvad der karakteriserede gaden i 1700-tallet. I nummer 23 og 25 havde den Kgl. Mønt til huse i knap 100 år frem til 1749. Møntfabrikken lå angiveligt i kælderen til nummer 25. Flere kendte mennesker residerede i disse huse i 1700-tallet bl.a. Struenses ven Enevoldt Brandt og senere arkitekt J. H. Rawert. I nabohuset nr. 27 var der i flere hundrede år bagergård. I 1941 bruger man stadig det gamle træhjul i husets gård til at drive hejseværket. I 1700-tallet var Borgergade - sammen med Dronningens Tværgade og Adelgade - for de fine folk og aristokratiet, men i løbet af 1800-tallet blev kvarteret befolket af småkårsfolk, og det udviklede sig til veritabelt slum. I 1941 er kvarterets bygninger så faldefærdige, at de bliver dømt til nedrivning.
Læs mere
Lokation
Lav dit eget klip
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.