Rutebåden Kjøbenhavn synker

Vi har modtaget følgende kommentar fra Kirsten M. Anttila:
Aase Yde Andersen (1920–2012) var en af de overlevende fra skibskatastrofen ved Hals Barre i 1948. Der var flere hændelser, der tilsammen betød, at hun blev reddet, bl.a. at hun var iført en rød sommerkjole, som redningsfolkene kunne trække hende op af vandet med. I modsætning til flere andre, som gled fra dem, da de var indsmurt i den lækkende olie fra skibet. Kjolen er nu afleveret på Kvindemuseet i Aarhus, som bl.a. har haft et indslag på TV Østjylland for et par år siden, hvor en medarbejder fortæller lidt af historien (se: http://www.tv2oj.dk/arkiv/2013/10/02?video_id=40459&autoplay=1). Kirsten M. Anttila har en lille erindringsbog på vej om Aase Yde Andersen, men henviser iøvrigt til en bog om katastrofen:
Wagner-Augustenborg, Bjarne. (2002). ’Farvel, farvel...’ – beretning om rutebåden Kjøbenhavns dramatiske forlis. ISBN 87-90838-07-6.

Det er en interessant film , som alle halsboere bør se , den er fra 1948 !

Det er en fantastisk film fra 1948 om skibet kjøbenhavns forlis !

Jeg har lige læst min fars dagbog, hvor han malende beskriver sine oplevelser d. 11. og 12. juni 1948, hvor han ombord på en af flådens ministrygere var med til at bjærge både levende og døde.

Jeg mindes dette forlis i 1948, da jeg 10 aar gammel var elev paa Bordings Friskole i Cph . Den dag havde vi den store oplevelse for os börn at skulle paa skole udflugt til Roskilde-egnen. I bussen laerte vi om forliset, som vi alle, voksne og börn, berörte os alle - og som nu, jeg stadig husker, 70 aar efter.

Jeg lagde mærke til, at nummerpladen på en af ambulancerne startede med "J". "J" var ellers kendingsbogstav for biler hjemmhørende på Bornholm. Er der nogen der kender forklaringen på det ?

Meget spændende, Jeg husker at min mormor og morfar havde et billede hængende derhjemme af skibet, jeg fik også fortalt at min Morfar var blandt de folk der redede folk fra skibet....

Min far Kjeld Jelsgaard var et af besætningsmedlemmerne ombord, 19 år gammel. Historien går på, at han faldt i søvn under et bord på det skib, der samlede ham op, så han kom på listen over savnede. Han endte i København, hvor han besøgte sin bror, og de turede rundt et par dage, før han tog hjem til sin far i Jylland. Han bankede på, min farfar lukkede op. Da han så min far stå der, stak han ham en syngende lussing.

Min farfar Erling Konradsen, fik fortjenstmedalje for at redde ca 50 personer.
Han druknede desværre ud for Klitmøller’s kyst den 10. November 1981.
Han druknede i et forsøg på at redde hans makker på båden, som desværre ikke kunne svømme.
Makkeren blev reddet, men min farfar blev slået bevidstløs af den kæntrede båd og druknede.
En sand helt, som satte andre før sig selv.

Jeg var 2 år og med på skibet sammen med min fader og moder.
Jeg husker 2 billeder fra den morgen.
Jeg lå i vandet med min far, der holdt os oppe i en rednings krans. Jeg husker at min far havde slips på.
Det næste billede var af et stort skib hvor folk stod ved rælingen med nøgne ben. Det var Frigga, på hvilken min fader og jeg blev reddet op. Min mor kom ombord i en redningsbåd efter at være kastet i vandet.

Min bedstefars bror var ombord med skibet. Han mistede desværre livet

Min far Poul Anders Skjoldborg var med båden, han blev reddet. Min tvilling og jeg var 7 år og vi kan huske ham da han kom hjem, han havde bare tæer, vi lå på gulvet og græd fordi han ikke havde reddet to duer, som vi skulle have, som var nede i lastrummet - det var jo ikke gået op for os, at så mange var druknet.

Skal lige tilføje at Kristine Frederiksen dengang havde sit pigenavn, Nørgaard Nielsen.