Den 1. januar 1976 blev det lovpligtigt i Danmark at bruge sikkerhedssele på forsædet, og i dag medfører det et klip i kørekortet, hvis man ikke spænder selen, før man kører. Den nu udbredte trepunktssele blev dog i mange år mødt med stor skepsis – blandt andet fra politiet, som frygtede, at selen kunne forsinke dem i at komme hurtigt ud af bilen, når situationen krævede det.
I klippet her møder vi Svend Bergsøe, erhvervsmanden, der kæmpede i årevis kæmpede for sikkerhedsselens udbredelse og ser selens fordele demonstreret på humoristisk vis.
Klippet stammer fra filmen 'Hen ad vejen' (1985), der blev produceret i forbindelse med 50-års-jubilæet for Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Dette klip kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.
Lav dit eget klip
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.