Den største tragedie, der ramte Randers under 2. Verdenskrig, var bombenedslaget i Vorup natten mellem den 29. og 30. august 1944. En engelsk bombemaskine ramte området omkring Kærgade/ Målervej. Seks mennesker blev dræbt i ruinerne af de tre huse, der var totalt jævnet med jorden.
Lokation
Lav dit eget klip
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Tilføj kommentar
Jeg var 7 år og oplevede bomben i Vorup på egen krop. Vi boede i Søren Møllersgade og blev vækket, mens vi lå og sov, af disse øredøvende brag, som blev ved og ved, og vores hus og alting rystede, og man kunne høre, hvordan ruderne i byen blev knust. Min mor fik mig og min 4-årige lillesøster gennet ned af trapperne til vores beskyttelsesrum i kælderen, og først nu begyndte sirenerne med luftalarmen, som jo altså advarede os for sent. I min bog "Gøglerblod" fortæller jeg i 1.del "Min barndoms Krig" meget mere om bomben i Vorup, og hvordan der så ud i byen, da vi løb ud næste dag for at se nøjere på ødelæggelserne. På min Facebook- side ved det indlæg, har jeg fortalt lidt mere om mine oplevelser, og i min bog har jeg også et par pressebilleder af ruinerne i Vorup. Jeg var 3 år, da vi oplevede at Danmark blev besat,og jeg husker hele besættelsen knivskarpt og detaljeret, måske fordi min far var modstandsmand.
Jeg var 7 år i 1944, da vi om natten blev vækket ved nogle gevaldige brag, efterfulgt af lyden af splintrede glas, samt hylende ambulancer og politibiler. Min mor var i god træning med at få mig og min lille søster op og ned i kælderen, skønt der ikke hade været været, den sædvanlige luftalarm- ja - det var det, der optog vores naboer mest, hvorfor blev der smidt bomber, uden at der havde været luftalarm! Næste dag gik sandheden op for de voksne, det viste sig, at det var en engelsk bombeflyver, som blev jagtet af fjendtlige tyske maskiner, og for at komme hurtigere væk fra fjenden, smed englænderen en del af bombelasten, i den tro, at man var fri af bebyggelsen, hvilket man ikke var, desværre. Flere bomber faldt over et villaområde i Vorup, hvilket resulterede i flere dræbte civile personer og ødelagte huse. Den følgende søndag, var familien fra Søren Møllersgade, i Vorup, for at bese skaderne.Vi havde familie i Vorup, , men ingen var heldigvis tæt på bombestedet!