Tenniskamp på Kjøbenhavns Boldklubs (KB) centre court mellem to topspillere hhv. danskeren Anker Jacobsen og svenskeren Kalle Schröder. Dommeren i kampen er en anden dansk topspiller, Arne Velschow Rasmussen. KBs udendørs centre court blev jævnet med jorden sidst i 1980'erne efter over 50 års tjeneste. KB byggede derpå en ny hal med hele fem indendørs tennisbaner. Optagelser fra en indendørs tenniskamp i KB-hallen mellem to udlændinge herunder den berømte, franske tennisspiller Jean Borotra, der i løbet af 1920'erne og 1930'erne vandt fem Grand Slam-titler i singlerækkerne. Borotra havde tilnavnet 'den springende basker' bl.a. på grund af baskerhuen, han stort set altid spillede med. Klippet er fra 1938 - året hvor KB-Hallen blev indviet.
Lokation
Medvirkende
Lav dit eget klip
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Tilføj kommentar
Den ene af de to udlændinge ved tenniskampen i KB Hallen er efter al sandsynlighed Jean Borotra, en af Frankrigs berømte tennismusketerer, der vandt Davis Cup seks år i træk (1927-32). Borotra, der havde tilnavnet 'den springende basker', bl.a. på grund af baskerhuen han stort set altid spillede med, vandt desuden Wimbledonmesterskabet to gange. Klippet er nyere end Borotras største triumfer, idet KB Hallen først blev indviet i 1938. / genboe
Kjøbenhavns Boldklubs (KB's) udendørs centre court eksisterer ikke længere. Sidst i 1980'erne blev den efter over 50 års tjeneste 'jævnet med jorden' (d.v.s. at det store hul blev fyldt op). KB byggede en ny hal med hele fem indendørs tennisbaner, og så sløjfede klubben den hæderkronede bane, hvor Anker Jacobsen og svenske Karl 'Kalle' Schröder spillede flere store kampe, hvoraf nogle glimt af én ses på filmklippet. Dommeren i kampen (han ses i en filmscene) var en anden dansk topspiller, Arne Velschow Rasmussen.
Kære Jørgen Schouboe
Tak for kommentarer. Jeg tilføjet dine oplysninger til synopsen.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen