Film

Himmelekspressen

Sune Lund-Sørensen, 1964, 14 min., Reallyd

Det sidste tilflugtssted for mennesker, der er gledet ud af det normale samfund, er herberget Himmelekspressen. En række af herbergets beboere fortæller om deres liv som hjemløse og vejen dertil. 

Himmelekspressen er et værested for hjemløse mænd i Københavns Sydhavn. Det blev oprettet i 1952 af vognmand Svend Åge Johannessen og pastor Niels Stampe i udrangerede togvogne på DSBs terræn; heraf navnet. I dag er togvognene fjernet, og der er bygget et hus i stedet med plads til 25 beboere, der alle bliver tilbudt en seng, morgenmad og aftensmad. Himmelekspressen drives udelukkende af private midler og får ingen offentlige tilskud eller støtte.

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.

 

Comments

Jakob Jensen Mon, 08/17/2020 - 20:04

Dejligt at gense min onkel... Bokseren fra OL i berlin

Jimmy petersen Sun, 03/07/2021 - 22:46

Er din onkel Sigfred thomas madsen (1915-1966)? Han døde kort tid efter denne film blev indspillet. Døde han af sin alkoholisme på herberget? Mvh

Jakob Mon, 03/14/2022 - 16:00

Hej... Undskyld det sene svar... Havde ikke set dit spørgsmål... Ja det var Min onkel Sigfred og jo det hårde liv tog livet af ham nogen år efter optagelserne... Men det var det liv han ønskede.. Min far tilbød ham både kost og logi... Mvh Jakob

CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Add a comment

Your comment must be approved before it appears on the site.
Have a technical problem? See Questions and answers.
Want to buy a copy of the film or clipped? Contact filmarkivet@dfi.dk

Theme

Med tog gennem Danmark

2022 markerer 175-året for åbningen af den første jernbane i kongeriget Danmark. Siden er skinnenettet løbende blevet udbygget og har, som historiske togfilm viser, skabt sammenhængskraft og gjort det lettere for den almindelige dansker at komme rundt.