Tema

Med tog gennem Danmark

2022 markerer 175-året for åbningen af den første jernbane i kongeriget Danmark. Siden er skinnenettet løbende blevet udbygget og har, som historiske togfilm viser, skabt sammenhængskraft og gjort det lettere for den almindelige dansker at komme rundt.

Af Maria Breddam Slæggerup, museumsinspektør, Danmarks Jernbanemuseum

Togeventyret i Danmark startede med åbningen af jernbanen mellem København og Roskilde i 1847. Den historiske strækning kan ses i Skinnerne bliver længere og længere (1947), hvor der arbejdes hårdt på at udskifte gamle skinner på 15 meter med nye på 60 meter. De skinner, der blev lagt 100 år tidligere, var kun 5,5 meter lange. 

Ud og se med Danmark på film

Gå på opdagelse i dette danmarkskort, hvor vi har samlet en masse historiske klip af tog og jernbaner. 

Klik på kortet og se klip fra din egn.

SE OGSÅ:

OVERSIGT OVER ALLE TOGFILM I TEMAET.

Fra 1847 voksede omfanget af skinner, materiel og passagerer. Udviklingen ændrede den regionale sammenhængskraft, og transport over lange afstande blev både hurtigere og lettere. I 1929 opnåede banenettet sin største udstrækning, og samme år blev der foretaget 42 millioner rejser rundt på det nu 5242 kilometer lange skinnenet. De fleste danskere havde på det tidspunkt ikke mere end 5-10 kilometer til den nærmeste jernbanestation. 

DSB bygger bro

1930’erne var årtiet med de første store brobyggerier på tværs af landet. Oddesundbroens Indvielse (1938) viser, hvordan den nye forbindelse mellem Thy og det jyske fastland skulle gøre det nemmere at komme rundt. Tre år tidligere så Lillebæltsbroen dagens lys sammen med de revolutionerende røde lyntog.  Lyntoget blev et symbol på fart, fremskridt og kvalitet og en mirakelkur for DSB’s haltende image, som led under den stigende konkurrence fra bilismen.

Jernbaner og broer

I forbindelse med lanceringen af de nye komfortable lyntog introducerede DSB endnu et populært tiltag - den såkaldte fællesklasse, som betød en samling af 2. og 3. klasse. Tiltaget understregede, at toget var for alle og tog hensyn til alle. Andre eksempler ser vi i Feriebørn tager Afsked (1937), hvor børn fra underbemidlede familier fik gratis togbilletter, så de kunne komme ud af byerne og holde ferie på landet, mens de såkaldte ”svagføretog” senere skabte nye rejse- og udflugtsmuligheder for mennesker, der ellers ikke var i stand til at benytte jernbanen. I Der kører et tog (1963) forstår vi betydningen af svagføretog, når speakeren citerer en af de rejsende: ”Tænk at himlen er så stor, udbrød én af gæsterne, da han kom ud i det fri”. 

Jernbaner og krig

Ved udbruddet af 2. verdenskrig stod banerne over for en større udfordring, idet politisk uenighed prægede diskussionen om deres finansiering. Besættelsen havde imidlertid den positive konsekvens for togdriften, at man ikke turde nedprioritere jernbanen, og der blev derfor igangsat omfattende økonomisk hjælp. I Døgnet rundt med DSB (1944) snor jernbanesporet sig som en hovedpulsåre igennem landet. DSB sover aldrig, og selvom bevægelsesmulighederne for den almene dansker er indskrænkede, lader filmen os forstå, at jernbanetrafikken får det hele til at hænge sammen!

Konkurrencen fra bilismen var på grund af krigen sat i bero af brændstofmangel og forbud mod privat bilkørsel, men det var kun en stakket frist. Bilen – symbolet på frihed og modernitet – var kommet for at blive. Der måtte tænkes i nye baner. Balleruplinjens indvielse  i 1949 var den nyeste udvikling af den S-togstrafik, der var begyndt i 1934. De elektriske nærbaner skulle vise vejen for de mange mennesker, der var på jagt efter den perfekt beliggende bolig med passende afstand og transport til jobbet. På de almindelige eksprestog skruede man op for hastigheden og lavede puslepladser og hattehylder til babyer for at øge komforten for den rejsende familie. ”Omgivelser og bekvemmeligheder er ikke ringere end i den hjemlige tilværelse” var parolen. Se DET kunne bilen ikke tilbyde. 

Farvel til lokalbaner

Trods indædte forsøg på at vende udviklingen var bilismen og snart også flytrafikken hårde konkurrenter for jernbanen. Det betød en afvikling af lokalbaner og privatbaner og en indskrænkning af det omfattende net af skinner i hele landet. I Sidste tog fra Pandrup Station (1963) ser vi det sidste tog passere stationerne i Pandrup og Saltum d. 23. september 1963. Begge stationer lå på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen. 

Med DSB gennem Danmark (1935) tegner også et nostalgisk billede af et vidtforgrenet jernbanenet. To mennesker mødes tilfældigt i toget og kører mod kendte og ukendte egne af landet. ”Lad DSB vise Dem Danmark” lyder det over højtaleren, mens vi følger skinnerne forbi Frederikslund, Tirsbæk Gods, Røgind Vandmølle, Auning og videre endnu. Frederikslund Station blev nedlagt i 1962, Auning Station i 1971. 

I jernbanens tjeneste

I Theodor Christensens hyldest til togdriftens arbejdende folk, Her er Banerne (1948), er Fredericia Station omdrejningspunktet for jernbanens aldrig sovende kredsløb. Et kredsløb med mange forskellige arbejdsfunktioner, som dag og nat holder hjulene i gang. 

Med DSB på arbejde

I perioden 1950-1997 blev arbejdsstyrken ved DSB skåret med omkring en fjerdedel, og den menneskelige kontakt på landets mindre stationer er i dag svær at få øje på. Nedskæringerne skyldtes dels nedlæggelse af jernbanelinjer og stationer, dels bestræbelser på at effektivisere og rationalisere driften af banerne. Den udvikling er fortsat. Toiletter, billetsalg og kiosker er over de sidste 10-20 år lukket på mange stationer, og for flere passagerer er det en kilde til utryghed, at det kan være svært at komme i kontakt med personale. 

Rundt i byen

I dag er jernbanen stadig en vigtig transportform for rigtig mange mennesker, men den er i højere grad centraliseret omkring de større byer. I 2018 fragtede de danske tog 273 mio. passagerer rundt i landet. 65 % af disse rejser var med metro, S-tog og letbaner. I de tre danske byer, hvor man i dag har etableret letbaner – København, Odense og Århus – har man tidligere haft sporvogne.

Fascinerende er det at følge Sporvognen gennem Aarhus’ Gader i 1905, hvor man fra vognstyrerens førersæde ser hestevogne, cyklister og gående passere forbi. I Vinduesplads følger vi en række ældre borgere, der benytter de københavnske sporvogne som et velkomment afbræk fra en ensom tilværelse. Fra vinduespladsen følger filmen det københavnske by-leben i 1967. Fem år senere må pladsen i sporvognen skiftes ud med bussædet, da den københavnske sporvognstrafik indstilles. 

Rundt i byen - S-tog og sporvogne

Næste stop: fremtiden

Overgangen til mere bæredygtig transport er højaktuel, og jernbanen betragtes som et miljørigtigt alternativ med lave CO2-udledningstal sammenlignet med fly- og biltrafik. I Til Danmark over de store Broer (1937) er vi på storbyrejse i Paris, inden toget tager os tilbage via Køln, Hamborg, Kiel, over Lillebæltsbroen og med færgen over Storebælt og hjem til København. I dag ville denne rejse typisk foretages via fly – en stærk og ofte billigere - konkurrent til de internationale destinationer. Der er dog flere nye tiltag på tegnebrættet, som måske kan vende denne tendens. Politisk diskuteres flyafgifter, og i 2021 genoptog man den komfortable nattogstrafik på dansk grund efter syv års pause, idet en ny svensk nattogslinje på strækningen Stockholm-Berlin via Malmø, Høje Taastrup og Hamburg så dagens lys. 

Dyk ned i temafilmene, se livet udfolde sig på stationerne og følg skinnerne på tværs af øer og lande. Måske næste rejse til Paris skal være med toget?


Maria Breddam Slæggerup | 24. november 2022

Togfilm - oversigt