Film

Eventyret om julemærket

Jess Jessen, 1956, 24 min., Stum

Siden 1904 er der hvert år udgivet et særligt julemærke, som man kan påklistre sine postforsendelser i forbindelse med juleposten. Salget af julemærker er grundlaget for oprettelsen og driften af julemærkehjemmene rundt om i Danmark. Hjemmene har til formål at huse og hjælpe udsatte og særligt trængende børn. Filmen viser forskellige optagelser fra dagligdagen på syv hjem, herunder Hobro, Juelsminde (nedlagt i 1956), Fjordmark ved Flensborg Fjord, Holbølls Minde i Svendborg, Lindersvold, Mørkøv og Kildemose ved Frederiksværk. Børnenes dag består bl.a. af undervisning, lægebesøg, leg og hygge i haven med husdyr, fællesspisning, let mark- og havearbejde, gåture og strandture. Ved juletid boltrer børnene sig i sneen, og til juleaften danser de om juletræet og får gaver af julemanden.

Læs mere

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk