Film

Hartmanns Frølager

Peter Elfelt, 1920, 32 min., Stum

Hartmanns Frølager i Glostrup var et verdensomspændende firma. Hjalmar Hartmann (1870-1945) var gartneruddannet og havde videreuddannet sig dels på universitetet i København og i udlandet. Firmaet Hjalmar Hartmann og Co. blev etableret i 1899 og var først og fremmest baseret på frøavl og import og eksport af frø med Tyskland, Rusland og USA som de væsentligste afsætningsmarkeder. Hartmann fik ved opførelsen af et nyt firmadomicil i 1919 landets hidtil største og mest moderne frøpakhus til sin rådighed. Samtidig fik hans forsøgsmarker, der lå flere steder i Københavnsområdet (i Glostrup, Albertslund, Emdrup og på Amager), ry for at være blandt landets bedst drevne. Han udvidede med opkøb af gårde og marker, så virksomheden rådede over mere end 250 ha. Hovedsædet, som i dag har adressen Stationsparken 37, var tegnet af arkitekt Gotfred Tvede (1863-1947). Filmen er bevaret med russiske mellemtekster og smukt håndkolorerede optagelser. Årstallet er anslået.

 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Peter Elfelt - Danmarks filmpioner

Kongelig hoffotograf Peter Elfelt (1866-1931) var Danmarks første filmskaber. Vi fejrer 150-året for filmpionerens fødsel.