Juleskibet ankommer

Med Svenska Amerika Linjens amerikadamper Gripsholm vendte cirka 250 dansk-amerikanere og dansk-canadiere hjem til Danmark for at fejre julen sammen med slægt og venner. 
Modtagelsen formerede sig hjerteligt og festligt. 
Da skibet i den smukke frostklare decembermorgen stævnede ind i Københavns Havn med signalflagene hejst fra for til agter og med julegran i mastetoppene, stod dansk-amerikanerne ved rælingen og spejdede ind mod det gamle land. 
Mange af dem havde været borte i næsten en menneskealder, og de genså nu atter deres fædreland, deres slægt og venner efter mange års forløb. 
Det smukke hvide skib rummede mange skæbner. 
Det fortalte om unge danske mænd og kvinder, der i en tidlig alder, drevet af eventyrlyst, forlod Danmark for at skabe sig en tilværelse i det fremmede. 
Det har kostet arbejde, slid, energi og vilje, men nu vender de hjem for atter at gense Danmark og hilse på slægt og venner. 
På kajen var mødt flere tusinder for at byde de hjemvendte velkommen. Og det blev en velkomst præget af den hjertevarme, som er så betegnende for os danske. 
Op over de mange ventende lyste velkomstskiltene. Og fortalte om forventning og glæde. Om en mor der ikke havde set sin dreng i 30-40 år, om brødre der var skiltes som drenge og nu mødtes som modne mænd. 
Da Gripsholm stod havnen ind, og sangen ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme” lød, følte dansk-amerikanerne noget uforklarligt gribe om hjerterødderne. De var hjemme, hjemme igen.
Københavns overborgmester H. B. Sørensen bød velkommen og takkede dansk-amerikanerne for den trofasthed, de trods de mange års adskillelse har bevaret for det gamle land. 
Hjemstavnsfaner var mødt, der blev spejdet fra skib og fra kaj, og medens Gripsholm langsomt lagde til, lød glade genkendelsesråb. 
Da landgangen var sat, og dansk-amerikanerne og dansk-canadierne forlod Gripsholm, brusede glade velkomstord dem i møde. 
Mange af dem har ikke været hjemme i næsten en menneskealder. Men hos dem alle har der i de mange år været en stor tanke, en stor drøm, længslen efter endnu en gang at se Danmark, at mødes med en far, en mor, en bror, eller en søster eller blot at gå gennem den gade, hvori de var født. 
Der var mange skæbner om bord. Barberen der rejste ud, og som nu vender hjem som læge. Manden der studerede fem år på Landbohøjskolen, og som nu er en velhavende vaskeriejer. De kommer hjem med kun en tanke, at glæde andre, at skabe lys og lykke. De har rige og velkomne julegaver med hjem. 
Gripsholm havde ingen dollarmillionærer med. Der var 250 danskere om bord, som glædede sig ved atter at føle fædrelandets jord under fødderne. 
Den lange tid i det fremmede havde naturligvis præget dem. I klædedragt, i manerer, i levemåde, men bag denne ydre skal, bag dollarsedlerne, bankede et hjerte for gamle Danmark. For den der havde den lykke at overvære flere af velkomstscenerne, var det en glæde at være med ved juleskibets ankomst.