Tema

Nu' det jul igen

Nu er det atter jul i Danmark. I den anledning har vi samlet en række skønne, stemningsfulde film og klip, der viser, hvordan den tilbagevendende højtid er blevet markeret gennem årene.

Overalt vrimler det med julemænd, juletræer, stjerner, hjerter og gran. Der er juleudstillinger og julefester for store og små. Og så er der travlt! Juletrafikken er massiv, der skal købes gaver, og juleposten skal ud. I en verden fuld af forandring er alt (næsten) ved det gamle, når det drejer sig om julen.

I dette tema har vi samlet en række optagelser og film, hvor julen er omdrejningspunkt. Du kan bl.a. se det store juletræ blive rejst på Rådhuspladsen i 1917, være med til julefest i Idrætshuset på Østerbro i 1927 eller opleve hvordan Magasin du Nord fejrede julen i 1940'erne og 50'erne.

Se en sammenklippet trailer med de gamle juleklip, før du dykker ned i dem hver for sig. 

Redaktionen | 17. november 2016

Filmserie om jul