Film

Lillebæltsbroens Indvielse den 14. Maj 1935

1935, 15 min., Stum

Indvielsen af Lillebæltsbroen d. 14. maj 1935. De indbudte gæster ankommer til Københavns Hovedbanegård og stiger på lyntoget til Jylland. Toget sejles over Storebælt. De sidste bilfærger sejler mellem Middelfart og Snoghøj. Kong Chr. X ankommer til Middelfart Havn og modtages af statsminister Stauning m.fl. De køres med lyntoget til broen, hvor åbningsceremonien foregår. Johannes Friis Skotte, minister for offentlige Arbejder, holder tale, hvorefter garden spiller og Kongen åbner broen. Først lyntoget og så busserne bryder snoren på broen. Herefter myldrer de gående gæster over i hobetal. Masser af skibe sejler under broen, og flyvere i formation kredser over broen. Den nye station i Fredericia indvies også på dagen, hvor Statsbanernes generaldirektør taler.

 

Kommentarer

Erling Højerslev søn, 12/20/2020 - 01:47

Åbningen af Lillebæltsbroen var en kæmpe begivenhed og et stort stykke ingeniørarbejde. Min mormor og morfar der blev gift den 16 oktober 1935 i Fredericia brugte deres "bryllupsrejse" på en udflugt til Lillebæltsbroen.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Med tog gennem Danmark

2022 markerer 175-året for åbningen af den første jernbane i kongeriget Danmark. Siden er skinnenettet løbende blevet udbygget og har, som historiske togfilm viser, skabt sammenhængskraft og gjort det lettere for den almindelige dansker at komme rundt.