Film

Paa udflugt gennem Danmark - fra Sjælland til Skagen og Falster

1937, 13 min., Stum

Filmen tager os på biltur igennem forskellige egne af Danmark. Først med bilfærge fra Kalundborg til Aarhus, Den Gamle By, Stadion, Mindeparken og Marselisborg Slotspark. Derefter ses Rebild Bakker, Skovbakkens Tårn i Aalborg med udsigt ud over Aalborg by, Skagen og et nedbrændt hotel samt Grenen. Herefter Løkkens Strandpavillion og "Vester-Vov-Vov", Silkeborgs store globus og Himmelbjerget, Mols, Ebeltoft og solnedgang over Kattegat. Så til Jyderup, ankomst på togperron, billeder fra udendørsservering på Skarridsø Hotel og hestemarked. Kalundborg med Vor Frue Kirke. Herefter følger en biltur over Sydsjælland til Falster - gennem Køge, forbi Vallø Slot, frokost på Rønnede Nye Kro og videre over Storstrømsbroen. Nykøbing Falster i regnvejr. Retur over Storstrømsbroen - nu i godt vejr. Munkebakken i Næstved, og til slut Gisselfeld Kloster ved Haslev.

 

Kommentarer

Jan Kullebo søn, 06/07/2020 - 20:56

Solnedgang over Kattegat - set fra Djursland ??!!

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Os, dem og Dirch - turistfilm fra Danmark

De vælter ind over grænserne. De kommer med tog, fly og bil. Krydstogtskibene kæmper om kajpladserne ved Langelinie i København, og på den jyske vestkyst skal man mestre et forståeligt tysk for at betjene de mange glade sommerhusgæster. Men de har penge på lommen. Og de tager hjem igen. Det er sommer i Danmark.