Optagelser fra Kangerlussuaq - en bygd i Østgrønland, hvor fem familier har slået sig ned for at undgå byens slum. En isbjørn er nedlagt, og vi ser parteringen og pelsning. Der spilles musik, ryges og hygges indenfor, mens børnene sover.
Dette klip kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.
Lokation
Emner
Lav dit eget klip
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Tilføj kommentar
Ang: Det isolerede liv i Kangerlussuaq. Der står, at optagelserne er fra Kangerlussuaq, en by i Vestgrønland. Dette er forkert. Optagelserne er fra den nu forladte bygd Kangerlussuaq, beliggende på den store fjord i Østgrønland Kangerlussuaq.
Kære Tungutaq Larsen
Tak for kommentar. Jeg har hermed ændret synopsen, så det fremgår, at optagelserne er fra Østgrønland og ikke Vestgrønland.
Mvh Maria Knude Oldhøj Nielsen
Det er måske pedantisk, men nålen for fangstpladsen i Kangerdluggsuaq (gammel stavemåde) sidder forkert.Den skal flyttes il den ydre del af fjorden til roden af Skærgårdshalvø, lige overfor sydenden af øen Ivnamiut. Det østgrønlandske sagn relaterer til Kungmiut i Tasiilaq distriktet hvor fortællerem kommer fra (jeg tror det er Ulrik Pivat). Nålen for sagnet er sat i Søndre Syenitgletscher. Kungmiut er en bygd i lidt oppe på vestsiden af Ammassalik fjord (gammelt navn). Jeg tror I skal spørge Helene Brochman om navne på fortællere. Jeg genkender flere.
Kære Troels F.D. Nielsen
Tak for kommentar. Jeg har nu forsøgt at flytte nålen på klippet 'Det isolerede liv i Kangerlussuag' til det sted, du beskriver (til den ydre del af fjorden til roden af Skærgårdshalvø, lige overfor sydenden af øen Ivnamiut.). Jeg håber, nålen er 'landet' det rigtige sted.
Klippet med Ulrik Pivat, der fortæller et sagn, stammer fra filmen 'Ulare písarganartumik okalugtuarpok' (på dansk: 'Ulrik fortæller en historie') fra 1972 af Jørgen Roos. I filmens fortekster står der, at filmen er "optaget i Kangerdlugssuaq på Grønlands Østkyst 1971." Derfor har vi placeret nålen, hvor den er nu (vhj. Google Maps).
Mvh Maria Nielsen