Katrine Madsbjerg, historiker og filmarkivar ved Det Danske Filminstitut, præsenterer et overblik over vigtige datoer og begivenheder. Se filmoptagelser på tidslinjen og læs mere udførligt om de dramatiske år under tysk besættelse.
Tidslinje over Besættelsen
4. september 1939: Ved en fejltagelse kaster en engelsk flyvemaskine fire bomber over Esbjerg.
Efteråret 1939: De danske myndigheder indfører rationeringer på en række varer pga. varemangel; kul og benzin allerede fra krigsudbruddet, sukker følger 9. oktober. Læs mere.
April 1940: Over hele landet hungrede danskerne efter information. Uden for de store byer stimler folk sammen for at læse lokale avisers opslag og løbesedler.
April 1940: Da to tredjedele af handelsflåden bliver afskåret fra Danmark ved besættelsen, vælger omkring 6.000 civile danske søfolk at gå i allieret tjeneste - de såkaldte krigssejlere.
26. september 1940: Alsang i Nakskov i anledning af Kong Christian X’s fødselsdag.
22. juni 1941: De danske kommunister interneres af dansk politi efter Tysklands angreb på Sovjetunionen. Læs mere.
29. juni 1941: Frikorps Danmark, et korps af frivillige danske soldater under tysk kommando, oprettes. Læs mere.
13. september 1941: Et af de mest ikoniske billeder af samarbejdspolitikken viser sig fra første spadestik til den kommende direkte fugleflugtslinje mellem Danmark og Tyskland. Tyske deltagere heiler og den danske trafikminister Gunnar Larsen knækker spaden.
1942: Blandt det tyske mindretal i Sønderjylland deltog mange i tysk krigstjeneste eller meldte sig til frivillige hjælpekorps. På hjemmefronten hjalp mindretallets kvinder med at støtte tropperne.
10. maj 1942: Den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning dør efter måneders sygdom. Hans begravelse bliver en national manifestation af opbakning til demokratiet.
1. april 1943: Germansk Korps, det senere Schalburgkorps, oprettes til at bekæmpe modstandsbevægelsen. Læs mere
31. december 1943: Modstandsfolkene Bent Faurschou Hviid, kendt som ’Flammen’, og kriminaloverbetjent O. B. Bertelsen fra Frederiksberg Politi (der spillede en central rolle i mostandsgruppen Holger Danske) fejrer nytårsaften i 1943. En stor del af modstandsfolkene under krigen var ganske unge, og ’Flammen’ var kun 23, da han døde i oktober 1944.
2. september 1944: Indvielsen af et mindesmærke for faldne danske soldater i Hitlers tjeneste på Østfronten. Det nazistiske Danmarks fest for de døde frivillige på Østfronten i Høvelte. Festen finder sted præcis to år efter Christian Frederik von Schalburgs død i Rusland.
21. marts 1945: Angrebet på Shellhuset i København og fejlbombningen af Den Franske Skole. Læs mere
April 1945: ’De hvide Busser’ henter danske og norske fanger hjem fra tyske koncentrationslejre. Læs mere
10. juli 1946: Domsfældelse i sagen mod den dansk-tyske terrorfraktion Peter-gruppen ved Københavns Byret. Syv af Peter-gruppens danske medlemmer dømmes senere til døden ved Højesteret 14. april 1947. Læs mere
Marts 1947: Rømning af flygtningelejren for tyske civile flygtninge ved Jegstrup.
1. SEPTEMBER 1939: ANDEN VERDENSKRIG BRYDER UD
Tyskland invaderer Polen og starter dermed Anden Verdenskrig, da England og Frankrig som konsekvens erklærer Tyskland krig.
EFTERÅRET 1939: MYNDIGHEDERNE INDFØRER RATIONERINGER PGA. VAREMANGEL
Allerede fra krigsudbruddet i september 1939 indfører de danske myndigheder rationeringer på kul og benzin, som snart følges af en række forbrugsvarer.
Krigen giver forsyningsvanskeligheder, og helt almindelige dagligdagsvarer, der normalt importeres (som kaffe, te, sukker, margarine, sågar nylonstrømper) bliver pludselig svære at skaffe eller må erstattes af lokalt producerede produkter. På mindre landbrug og i køkkenhaver begynder man at dyrke tobak. Enkelte ældre danskere husker stadig kaffeerstatningen Rich’s, som fik kaffen til at strække længere.
Direktoratet for Vareforsyning står for systemet, hvor hver borger får tildelt rationeringsmærker til varer, de så kan købe i begrænsede mængder. Formålet er at skabe en ligelig fordeling af rationerede varer mellem borgerne, men systemet tager også hensyn til individuelle behov. Folk med særligt fysisk krævende arbejde kan få højere rationeringer til mad, mens mødre med børn får ret til flere mærker til fx. mælk og sæbe. Mange fattige har imidlertid ikke penge til at køre varer for alle deres rationeringsmærker og videresælger i stedet på det sorte marked, selv om det er forbudt.
Flere varebegrænsninger følger, da Danmark bliver besat, og en lang række varer er underlagt rationering til længe efter krigens afslutning.
9. APRIL 1940: TYSKLAND BESÆTTER DANMARK OG NORGE
Omkring kl. 04.00 bliver tre danske grænsegendarmer skudt ved Padborg. I løbet af formiddagen besætter knapt 34.000 tyske soldater hele Danmark efter at have neutraliseret flyvevåbnet i Værløse, indtaget Aalborg Lufthavn og Kastellet i København, som bliver omdannet til generalkommandoens hovedkvarter.
Tyskernes gesandt i København tager kontakt til regeringen og meddeler, at angrebet ikke skal ses som en fjendtlig besættelse af Danmark, men derimod en ’fredsbesættelse’, som skal sikre, at Storbritannien ikke krænker den danske neutralitetspolitik.
For Kong Christian X og statsminister Thorvald Stauning har det næppe føltes særlig fredeligt, for mens man ved sekstiden om morgenen diskuterer, hvordan man forholder sig til angrebet, kredser tyske bombefly over København, og der er skyderier omkring Amalienborg Slot.
De fleste danskere vågner op til tyskere i gadebilledet og nedkastede flyveblade med et opråb til danskerne om at forholde sig i ro.
16 danske soldater dør d. 9. april 1940 og 23 såres.
Allerede på besættelsesdagen vælger den siddende regering bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre at inkludere medlemmer fra Venstre, Retsforbundet og Det Konservative Folkeparti i den samlings- og forhandlingsregering, der kommer til at stå for samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt i krigens første år. Både for at stå stærkere og samlet overfor de tyske forhandlingspartnere, men også for at flere danskere kan se sig direkte repræsenteret i regeringen.
En del af danskernes hverdag bliver også mørklægningen, som den tyske besættelsesmagt pålægger det danske samfund for at besværliggøre de allierede flys orientering om natten. Allerede dagen efter Tysklands angreb på Polen havde Statens Civile Luftværn informeret befolkningen om frivillige mørklægningsforanstaltninger, og i november 1939 havde man udført prøvemørklægninger i Roskilde.
Hvad man skal gøre i tilfælde af mørklægning (1939).
2. JULI 1940: NIMANDSUDVALGET NEDSÆTTES
Rigsdagens Samarbejdsudvalg (Nimandsudvalget) bliver oprettet d. 2. juli 1940 på initiativ af partierne bag forhandlings- og samarbejdspolitikken. Udvalget kommer til at spille en hovedrolle i dansk politik under krigen.
Selv om Tyskland helt fra 9. april tillader det politiske liv at fortsætte næsten som hidtil med monarkiet, en uafhængig regering og det valgte parlament, så er der vanskeligheder ved at føre en åben debat i Rigsdagens to kamre, Folketinget og Landstinget. På den ene side ønsker man ikke, at besættelsesmagten kan lytte med, og på den anden side opfatter man de antiparlamentariske partier (som Danmarks Kommunistiske Parti, Bondepartiet og de danske nationalsocialister) som illoyale og vil derfor gerne kunne forhandle uden deres tilstedeværelse. Det er derfor en forudsætning for udvalget, at det kun inkluderer de partier, der ønsker ”den bestående forfatning bevaret som grundlag for det politiske liv”.
Besættelsens særlige forhold gør det også nødvendigt, at regeringen i visse situationer kan handle hurtigt, men helst gerne med sikkerhed for at være i overensstemmelse med rigsdagsflertallet. Med Nimandsudvalget kan man mødes bag lukkede døre og forhandle hurtigere end de store forsamlinger i Rigsdagens to ting.
1. SEPTEMBER 1940: 740.000 DANSKERE SAMLES TIL ALSANG RUNDT OMKRING I LANDET
"De blev gjort til skamme, alle Skeptikerne, for Københavnerne ikke blot kom, de sang ogsaa. Og mens de sang, klarede Vejret op... Der var ingen som forblev uberørt, hverken af dem, der selv sang med, eller af dem, der til en begyndelse forholdte sig afventende." Social-Demokraten 15. august 1940.
Det første alsangsstævne finder sted i Aalborg, hvor 1500 deltagere mødes den 4. juli 1940 for at synge tolv nationale sange optrykt i et gratis sanghæfte. Derfra vokser arrangementerne i omfang og popularitet. Der opstår med alsangsstævnet en tradition for at sende en hilsen til kongen. Fra Aalborg fik Christian X således en hilsen fra "8000 Aalborgensere samlet om vort Fædrelands Sange", som det hed i et telegram til Kongen.
1. september 1940 samler alsangsarrangementer landet over 740.000 danskere til sange som ”Der er et yndigt land”, ”I Danmark er jeg født” og ”Den signede dag”. Statsradiofonien transmitterer fra stævnerne.
Der er et yndigt land (Dansk Film-Revy 1941-1942).
22. JUNI 1941: DE DANSKE KOMMUNISTER INTERNERES AF DANSK POLITI EFTER TYSKLANDS ANGREB PÅ SOVJETUNIONEN
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var formelt set en del af en international kommunistisk partistruktur, som knyttede partiet og dets fremtid tæt til Sovjetunionen. Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen d. 22. juni 1941 beder tyskerne det danske politi om at få interneret ’førende kommunister’. Den instruks inkluderer DKP's tre medlemmer af Folketinget. Tyskernes ønske er, at omkring 70 navngivne danske kommunister arresteres. I stedet bliver 168 personer anholdt på selve aktionsdagen og flere i de efterfølgende dage. De anholdte interneres først i forskellige arresthuse og siden i Horserød-lejren.
Først d. 22. august 1941 vedtages lov nr. 349 om "Forbud mod kommunistiske Foreninger og kommunistisk Virksomhed", som gør det muligt at fængsle danske statsborgere for medlemskab af et indtil da lovligt parti.
Ved valget til Folketinget i 1939 fik kommunistpartiet 40.893 stemmer og havde omkring 5300 medlemmer.
29. JUNI 1941: FRIKORPS DANMARK OPRETTES
Frikorps Danmark, et korps af frivillige danske soldater under tysk kommando, oprettes og indsættes på Østfronten. Korpset nedlægges igen den 20. maj 1943. De frivillige blev ved nedlæggelsen kraftigt opfordret til at indtræde i Regiment 24 Danmark, der var en del af Waffen-SS.
SEPTEMBER 1941: MODSTANDSGRUPPERNE KONSOLIDERES
Efter at Danmarks Kommunistiske Parti bliver forbudt i august 1941 går flere medlemmer under jorden og bliver involveret i den spirende modstandskamp med at udgive illegale blade, men også med at forberede partiets involvering i en egentlig væbnet kamp på dansk grund.
Andre, og måske også flertallet af dem, der meget tidligt går ind i modstandskampen, er unge nationalkonservative, mange af den er medlemmer af Konservativ Ungdom (KU). Kendte konservative politikere er også blandt dem, der pådrager sig tyskernes vrede. John Christmas Møller bliver fjernet som minister allerede i oktober 1940 og må i starten af januar 1941 forlade Folketinget. I 1942 flygter han til England, hvor han bliver moralsk leder af det danske politiske miljø i eksil.
Den mest kendte af de første modstandsgrupper er Churchill-klubben fra Aalborg, hvis medlemmer har en tilknytning til KU. De udfører deres første sabotageaktioner i foråret 1942. Over hele landet skyder lignende grupper gradvist op. De første modstandsgrupper er kendetegnet ved at gå imod besættelsesmagten med egentlig folkeoplysning.
Churchill-klubben i Aalborg (1945).
APRIL 1942: DE FØRSTE ORGANISEREDE SABOTAGEAKTIONER FORETAGES
Både nationalkonservative grupper og små grupper af kommunister begynder at lave brandattentater og anden sabotage mod jernbanevogne og fabrikker. Herfra eskalerer antallet af aktioner frem mod foråret 1945. I sommeren 1942 udføres de første jernbanesabotager i Nordsjælland og i juni 1942 afbrænding af skibsværftet Nordbjærg & Wedells i København, der bygger tyske hurtigbåde.
2. september 1942 holder statsminister Vilhelm Buhl en radiotale, hvor han formulerer samarbejdsregeringens holdning til sabotagen: " ... Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig de unge, at den, som begår sabotage eller hjælper med dertil eller over for myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller udelader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod sit fædrelands interesserer."
For mange er modstandsaktionerne i 1942 mere rettet imod samarbejdsregeringen og det officielle Danmark end imod den tyske besættelsesmagt.
Danske Sabotører i Arbejde (1945).
23. MARTS 1943: RIGSDAGSVALG I DANMARK
Folketingsvalget i 1943 afspejler en balancegang mellem besættelsesmagtens ønske om samarbejde og politikernes ønske om opbakning til demokrati og til den førte politik. Tyskerne støtter valget for at vise, at i et mønsterprotektorat kunne man afholde parlamentsvalg.
Valgdagen bliver fejret som en national begivenhed med hejste Dannebrogsflag, ”Har stemt”-badges og en stemmedeltagelse på 89,5 procent, hvilket er den højeste i Danmark nogensinde. 95 procent af stemmerne gik til samarbejdspartierne.
På grund af den meget høje stemmeprocent får det ingen betydning, at det danske nazistparti, DNSAP, oplever en medlemsfremgang fra 5000 til 22.000 og får 43.000 stemmer mod de 31.000, partiet havde fået ved valget i 1939. Der var stadig kun 3 mandater til nazisterne, på trods af massiv økonomisk støtte fra besættelsesmagten.
1. APRIL 1943: GERMANSK KORPS, DET SENERE SCHALBURGKORPS, OPRETTES
Germansk Korps oprettes 1. april 1943 på foranledning af inderigsminister og leder af SS, Heinrich Himmler. Navnes ændres i september 1943 til Schalburgkorpset, opkaldt efter Christian Frederik von Schalburg, leder af Frikorps Danmark. Korpset består primært af tidligere danske østfrontfrivillige og bistår tyskerne med at bekæmpe modstandsbevægelsen.
Schalburgkorpset spreder terror (1944).
AUGUST-OPRØRET 1943
Efter de allieredes landgang på Sicilien breder forhåbningen om et snarligt tysk nederlag sig, og sabotager, strejker og andre uroligheder spreder sig fra Odense, Esbjerg og Aalborg til resten af landet i løbet af sommeren 1943. Det får tyskernes repræsentanter i Danmark til at stille skærpede krav til samarbejdsregeringen, blandt andet om indførelse af dødsstraf, forbud mod strejker, tysk pressecensur og endelig, deportation af danske jøder. Det nægter regeringen enstemmigt d. 28. august 1943 og træder tilbage. Samme dag bliver den kommunistiske modstandsmand Paul Edvin Kjær Sørensen henrettet i Ryvangen i Hellerup ved København, den første efter genindførelse af dødsstraffen.
Hæren og flåden bliver beordret til at overlevere alt materiel til besættelsesmagten. Som reaktion sænkes flåden, og der udbryder spredte kampe. 23 danske soldater dør i løbet af morgenen d. 29. august. De danske kommunister, som sidder interneret i Horserød, bliver overført til tysk fangenskab.
16. SEPTEMBER 1943: DANMARKS FRIHEDSRÅD DANNES
Flere af de ledende modstandsgrupper sætter sig sammen for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til den 'nye' besættelse, uden samarbejdsregeringen til at forhandle med tyskerne. De danner Danmarks Frihedsråd.
Frihedsrådet beskriver i sin første offentlige proklamation forfattet d. 23. september 1943 som værende dannet af: "Repræsentanter for de danske Bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land."
1.-2. OKTOBER 1943: AKTIONEN MOD DE DANSKE JØDER
Natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943 starter aktionen, der skal gøre Danmark 'jødefrit'. Reelt set er aktionen startet i dagene op til, da tyske officerer advarer danske politikere om, at en aktion er forestående.
Næsten 6000 danske jøder og tyske jødiske flygtninge undslipper de sidste dage af september til Sverige, som på forhånd har accepteret at modtage dem. Transporten foregår i kanoer, fiskerkuttere og private både.
284 mennesker arresteres inklusive alle beboerne på det jødiske alderdomshjem i Krystalgade i København. De køres direkte til skibet, der skal fragte dem til koncentrationslejren Theresienstadt, 60 km nord for Prag. Udover de danske jøder bliver også modstandsfolk og danske kommunister overflyttet til KZ-lejre i primært Tyskland.
6. OKTOBER 1943: DEN FØRSTE STIKKERLIKVIDERING FINDER STED
Indførelsen af dødsstraf og risikoen for at blive sendt i KZ-lejr i Tyskland gør det markant farligere at være aktiv i modstandsbevægelsen efter samarbejdspolitikkens ophør. Flere i modstandsbevægelsen ser stikkerlikvideringer som eneste måde at ’håndtere’ de danskere, der samarbejde med tyskerne, og derfor udgør en fare for modstandsbevægelsens medlemmer og organisationer.
Omkring 400 stikkere bliver likvideret af modstandsbevægelsen. Likvideringerne rammer danskere, der arbejder for tyskerne for eksempel som vagtfolk og chauffører, og danske nazister, der bekæmper modstandsbevægelsen.
De fleste af likvideringerne finder sted i det sidste halve år af besættelsen og især i april-maj 1945, hvor der i gennemsnit bliver skudt 25 personer om ugen.
Schalburgfolk ærer dræbte stikkere (1945).
4. JANUAR 1944: KAJ MUNK BLIVER MYRDET
Som reaktion på stikkerlikvideringerne og drab på andre af besættelsesmagtens folk får man nu også i Danmark kendskab til dét, der havde været kendt i resten af det besatte Europa, nemlig clearingdrab. For hver tyskansat person modstandsbevægelsen slår ihjel, dræbes en dansker (i andre lande var det 10 lokale for hver tysker.)
Mere end 100 danskere bliver clearingdræbt i 1944-1945. En blanding af kendte danskere, tyskerne ikke brød sig om, og mere tilfældigt udvalgte danskere. Den mest kendte er nok digterpræsten Kaj Munk fra Vedersø Kirke. Men også danske læger var udsatte, og mere end 15 læger clearingdræbes i løbet af 1944-1945.
7. JANUAR 1944: NORDISK FILMS STUDIER I VALBY I KØBENHAVN UDSÆTTES FOR ’SCHALBURGTAGE’
Tyskerne kalder det for kontrasabotage, når de sprænger rutsjebanen i Tivoli eller Nordisk Films studier i luften som hævn for sabotageangreb. Danskerne derimod kalder det Schalburgtage. Begrebet får navn efter Schalburgkorpset, som var et korps af danskere i tysk tjeneste.
30. JUNI-1. JULI 1944: FOLKESTREJKEN I KØBENHAVN
Efter en vellykket sabotageaktion mod Riffelsyndikatet i København d. 22. juni og de allieredes landgang i Normandiet i starten af juni er folkestemningen opildnet. Tyskerne svarer igen med fire Schalburgtage-aktioner og henrettelse af otte modstandsfolk, og der bliver indført spærretid i København fra kl. 20 til kl. 05 – et forsøg på at dæmpe spændingerne. Men begrænsningen af folks frihed igangsætter en række gå-tidligt-hjem-aktioner, efter at svendene på B&W begyndte at gå hjem kl. 14 for at passe afgrøderne i kolonihaven inden for spærretiden.
30. juni 1944 bliver det om morgenen meddelt, at medlemmerne af Hvidstengruppen er blevet henrettet dagen forinden, og reaktionen blandt københavnerne er meget voldsom. En generalstrejke iværksættes.
I et forsøg på at få københavnerne til at makke ret, overtager tyskerne om aftenen kontrollen med el, gas og vand og lukker for alle forsyningerne til hovedstaden. Der bliver indført militær undtagelsestilstand i hele byen lørdag d. 1. juli 1944. København er under belejring.
Frihedsrådet opfordrer københavnerne til at fortsætte strejkerne, og henover lørdag og søndag dræbes 60 og mere end 300 såres. Frihedsrådet fremsætter krav om at få ophævet spærretiden samt at få fjernet Schalburgkorpset fra Københavns gader efter deres terrorisering af københavnerne. Der er optøjer i byen, og flere butikker, som anklages for værnemageri, brændes af.
3. juli accepterer tyskerne at ophæve spærretiden og at fjerne Schalburgkorpset fra København.
13. AUGUST 1944: FRØSLEVLEJREN TAGES I BRUG
Det besluttes i marts 1944 at oprette en interneringslejr under dansk ledelse tæt ved den tyske grænse for at undgå deportationer af danskere til koncentrationslejrene i Tyskland. Omkring 1600 Frøslevfanger bliver alligevel stik imod alle aftaler sendt videre til tyske koncentrationslejre.
Ca. 12.000 danskere når at blive interneret i Frøslevlejren igennem de ni måneder, den fungerer som dansk interneringslejr.
Frøslevlejren (1945).
19. SEPTEMBER 1944: TYSKERNE ANHOLDER DET DANSKE POLITI OG DEPORTERER 2000 TIL TYSKLAND
KL. 11 om formiddagen d. 19. september sender en falsk luftalarm danskerne inden døre og politiet mod deres stationer. Her arresteres de af det tyske sikkerhedspoliti. Mest dramatisk går det for sig på Amalienborg, hvor politiet har overtaget bevogtningen og beskyttelsen af slottet og kongehuset. Tyskerne har tilsyneladende overset Amalienborgvagten, som derfor når at sætte improviserede barrikader og spanske ryttere op ved indgangen til slotspladsen. Her er der ildkamp frem til kl. 14.40, og 11 tyske soldater mister livet.
Omkring 2000 danske politifolk, hovedparten fra ordenspolitiet, bliver sendt til koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald i Tyskland. 81 af dem dør som følge af opholdet. Flere af de politifolk, der undgår arrestation, melder sig under modstandsbevægelsens faner. Danmark er uden politi frem til befrielsen i maj 1945, og især de større byer er nu præget af vold og berigelseskriminalitet.
Tiden derefter kendes som den politiløse tid, og frem mod befrielsen har flere forskellige civile korps og vagtværn ansvaret for borgernes sikkerhed.
11. FEBRUAR 1945: DE FØRSTE TYSKE FLYGTNINGE ANKOMMER TIL DANMARK
I januar 1945 rykker sovjetiske styrker frem imod Berlin. Næsten 14 mio. tyskere drives på flugt. En del af disse samt evakuerede tyske soldater kommer til Danmark via tyske havnebyer langs Østersøen.
11. februar 1945 står skibet ”Wartheland” som det første ind i Københavns Frihavn med 1.500 sårede soldater om bord. I de følgende tre måneder anløber flere hundrede skibe danske havne med tyske soldater og flygtninge ombord. Nogle dage ankommer mere end 10.000.
Ved befrielsen i maj 1945 er der op imod 240.000 tyske flygtninge i Danmark. I 1945 samles de fleste i lejre, hvorfra de første bliver hjemsendt i november 1946 og de sidste i 1949. Omkring 17.000 tyske flygtninge dør i danske lejre. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring befrielsen, hvor forholdene var allermest kaotiske. Over halvdelen af de døde var børn.
Flygtningelejren i Skive (1947).
21. MARTS 1945: ANGREBET PÅ SHELLHUSET I KØBENHAVN OG FEJLANGREBET PÅ DEN FRANSKE SKOLE
Shellhuset i København var blevet beslaglagt af Gestapo og blev brugt som hovedkvarter for besættelsesmagten. Her havde de samlet alle arkiver om modstandsbevægelsen, som gennem længere tid havde bedt det britiske luftvåben (RAF) om at bombe bygningen for at få arkiverne ødelagt. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet var blevet ødelagt d. 31. oktober 1944 i et lignende luftangreb, og der var planlagt angreb mod Gestapos hovedkvarter i Odense d. 17. april 1945. For at afværge angreb fra luften havde Gestapo anbragt 26 danske fanger på den øverste etage af Shellhuset, der lå centralt i København.
Shellhuset set indefra (Frihedens sol over Danmark, 1945).
Med Operation Karthago sendte RAF d. 21. marts 18 Mosquito bombefly på mission ind over København. Den første angrebsbølge rammer Shellhuset, mens et enkelt fly styrter ned på Frederiksberg, efter at have tabt en bombe på Vesterbro i en ejendom, hvor 12 mennesker mister livet. Piloterne i den næste bølge tror, at målet ligger under røgen fra det brændende flyvrag og kaster derfor deres bomber over Den Franske Skole og hele karréen Amicisvej/Maglekildevej, hvor 86 børn og 18 nonner omkommer.
Antallet af sårede er ikke kendt, men byens hospitaler registrerede 304 sårede og 117 omkomne.
APRIL 1945: ’DE HVIDE BUSSER’ HENTER DANSKERE OG NORDMÆND HJEM FRA KZ-LEJRENE
Allerede fra december 1944 havde danske embedsfolk fået lov til at hente enkelte danske fanger hjem fra koncentrationslejrene. I første omgang en gruppe alvorligt syge politibetjente.
Tidligt i april 1945 bliver mindre grupper af danske og norske fanger kørt til Sverige med ’De hvide Busser’ fra det svenske Røde Kors, og d. 15. april bliver de danske jøder hentet i Theresienstadt. Redningsaktionen, der var iværksat efter dansk/norsk pres og planlægning, er ledet af den svenske greve Folke Bernadotte.
Den sidste – og største – transport af fanger med De hvide Busser sker d. 20. april 1945, da 5000 danskere og nordmænd bliver reddet til Sverige fra KZ-lejren Neuengamme. I alt bliver ca. 15.000 fanger hentet hjem inden den tyske kapitulation.
4. MAJ 1945: BEFRIELSESBUDSKABET
Nyhedsoplæseren er 5-6 minutter inde i nyhedsudsendelsen kl. 20.30, før han får stukket en seddel i hånden og begynder at læse op: "Her er London, her er London – i dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London – vi gentager..." Kapitulationen gjaldt først fra kl. 8 d. 5. maj 1945, men den del af budskabet gik for mange tabt i glædesrusen.
5. MAJ 1945: KAPITULATIONEN OG DEN DANSKE BRIGADE GÅR I LAND FRA SVERIGE
Den 5. maj bekendtgøres det over Statsradiofonien, at en ny regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister er dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.
Samme dag går Den Danske Brigade i Sverige, DANFORCE, på ca. 5000 mand, i land i Helsingør. Brigaden blev oprettet i november 1943 i Sverige og stod under Frihedsrådets kommando.
7.-8. MAJ 1945: SOVJETISKE TROPPER BOMBER BORNHOLM OG BESÆTTER EFTERFØLGENDE ØEN
Bornholm fejrer ligesom resten af Danmark befrielsesbudskabet om aftenen d. 4. maj 1945, men befinder sig lidt længere fra de britiske befriere end det resterende Danmark.
Uden varsel bliver Rønne og Neksø ved middagstid den 7. maj udsat for luftbombardement og igen samme aften. Russerne, som bomber øens byer, nedkaster flyveblade, hvor de kræver, at den tyske kommandant skal overgive øen, hvilket han nægter, da kapitulationen var foregået til britiske og amerikanske tropper. 10 bornholmere og et ukendt antal tyskere mister livet.
Dagen efter bliver både Rønne og Neksø igen bombet. Denne gang er der 'kun' materielle skader. Af Rønnes godt 3.400 ejendomme er kun 300-400 uskadte efter bombardementerne. 3.000 mennesker står uden hjem. I Neksø er skaderne lige så omfattende.
9. maj står fem sovjetiske torpedobåde ind i havnen i Rønne, 100 sovjetiske soldater går i land.
5. APRIL 1946: SOVJETISKE TROPPER FORLADER BORNHOLM
De sovjetiske tropper, i alt omkring 9000 soldater, blev på Bornholm frem til april 1946. Nyere undersøgelser har vist, at overgreb begået af enkelte sovjetiske soldater blev dysset ned for ikke at skabe konflikter i Danmarks forhold til Sovjetunionen, indtil man kunne få Bornholm tilbage under dansk kontrol.
14. APRIL 1947: SYV AF PETERGRUPPENS DANSKE MEDLEMMER DØMMES TIL DØDEN
Retssagen mod den dansk-tyske terrorgruppe Peter-gruppen begyndte i juli 1946 ved Københavns Byret, hvor der var domsfældelse d. 10. juli 1946.
14. april 1947 stadfæster Højesteret landsrettens dom med påstand om livsstraf, dvs. dødsstraf, for syv af Peter-gruppens danske medlemmer. De dømte kendes tilsammen skyldige i næsten samtlige af anklageskriftets 281 anklagepunkter. Dødsdommen bliver fuldbyrdet natten mellem den 8. og 9. maj 1947 på Bådsmandsstræde Kaserne i København.
Medlemmer af Petergruppen afhøres (Peter-gruppen (1947, årstal anslået)
9. JULI 1947: DANSKE DØDSOFRE HJEMFØRES FRA TYSKE KONCENTRATIONSLEJRE
Næsten 6.100 danskere var under besættelsen blevet deporteret til KZ-lejre eller tugthuse i Tyskland. Deportationerne begyndte den 1. oktober 1943, umiddelbart efter samarbejdsregeringens afgang. Først jøderne og kommunisterne, derefter modstandsfolk, kriminelle, såkaldte ’asociale’ og så politifolk og grænsegendarmer. Ca. 10 procent af de danske fanger i KZ-lejre overlevede ikke opholdet.
Ministeriet for særlige Anliggender sender i 1947 en delegation til Tyskland for at identificere ligene af de danskere, som under besættelsen er afgået ved døden i tyske koncentrationslejre. Det lykkes at identificere 114, som kommer til Danmark på ladet af åbne hvide lastbiler d. 9. juli 1947.
Efter en højtidelighed i Vor Frue Kirke, d. 16. juli 1947, bliver 26 begravet i Mindelunden. Resten blev begravet andre steder i landet. Senere på året kom de jordiske rester af yderligere fem danskere hjem fra Stutthof, og efter en højtidelighed i kapellet på Bispebjerg Kirkegård d. 14. december 1947 blev også de begravet i Mindelunden.
29. AUGUST 1951: MONUMENT FOR DE DANSKE KRIGSSEJLERE INDVIES
Da Danmark blev besat befandt to tredjedele af den danske handelsflåde sig ude i verden. Mere end 240 skibe og omkring 6.000 danske søfolk kom til at sejle for de allierede under de fem år besættelsen varede. Ca. 1600 mistede livet. Danske søfolks indsats var højt værdsat blandt de allierede nationer og var med til at sikre forsyninger til Storbritannien og Sovjetunionen i meget kritiske situationer især omkring Slaget om England.
I 1951 havde en landsindsamling samlet nok penge ind til at opføre Mindeankeret i Nyhavn ved København: "SAT TIL MINDE OM DEN DANSKE SØMAND DER MISTEDE LIVET I KRIGENS ÅR 1939–1945". Under ankeret er der nedlagt en blykapsel med navnene på ca. 1600 omkomne søfolk.
Katrine Madsbjerg | 20. oktober 2017
