Tema

Vores politisk ukorrekte filmarv

Pippis far må ikke være ’negerkonge’. Halfdan Rasmussens ’hottentotter’ forsvinder fra nyudgivelser af hans bøger. En større omgang renvask af kulturarven pågår i disse år. Men hvad med den filmarv, vi digitaliserer og formidler på ”Danmark på film”? Hvor politisk korrekt er den? Ikke spor, lyder det korte svar.

Af Lars-Martin Sørensen, forskningsleder, Det Danske Filminstitut

Gang på gang spærrer vi øjnene op, når ældre analoge film får nyt digitalt liv og kan ses igen. For sagde man virkelig sådan? Fremstillede man kvinder, grønlændere, tykke mennesker, folk fra de varme lande og meget andet så stereotypt, så nedladende, så ualmindelig politisk ukorrekt – set i en nutidig optik. Og hvad skal vi, der udvælger og formidler filmene, stille op med det? Luge ud? Stille film med problematisk indhold tilbage på arkivhylden?

Vi mener, de skal vises og diskuteres. Både her på siden, på de sociale medier og ved en serie af arrangementer i Cinemateket i Købehavn. Rationalet bag er helt enkelt: De film, der i dag kan opleves som sexistiske, racistiske eller stereotypiserende – problematiske for et nutidigt blik – er også en del af vores filmarv. Tilsammen udgør disse film en forbindelse til vores fælles fortid, som kan sætte nutiden i perspektiv. Vi mener, det er vigtigt, at den forbindelse forbliver intakt. Derfor sætter vi ikke politisk ukorrekte film tilbage på arkivhylderne – vi sætter dem langt hellere til debat. Og til fri afbenyttelse på nettet, så diskussionen om dem og om de værdier, der tegner vores samtid lige nu, kan fortsætte herfra.

Vi har derfor bedt tre debattører, som hver især har forholdt sig til diskussionerne om politisk korrekthed og identitetspolitik, om at kommentere på både de generelle problematikker, filmene berører, og de konkrete filmeksempler: Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Pelle Dragsted, mangfoldighedskonsulent og aktivist Uzma Ahmed og direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.

Jacob Mchangama, Pelle Dragsted og Uzma Ahmed diskuterer de sociale mediers rolle i krænkelsesdebatten.

Pelle Dragsted og Uzma Ahmed diskuterer, hvorvidt debatten om mangfoldighed og racisme forstærker modsætninger i det danske samfund.

 

 

En racistisk løvejagt

1908

Normalt er sitet her forbeholdt faktafilm. Men også fiktionsfilmarven er sine steder politisk ukorrekt. Her eksemplificeret ved Nordisk Films første storsællert 'Løvejagten' (1908). Filmen blev i sin samtid stærkt kritiseret for dyremishandling – ikke for sin racisme.

2020

Uzma Ahmed, Pelle Dragsted og Jacob Mchangama om 'Løvejagten'.


Kvinder på film

1922
museum

Børsbiografens Skønhedskonkurrence 1922

Smukke kvinder har været i fokus, siden filmen var ganske ung. Men medvirker filmmediet til at fastholde undertrykkende kønsforskelle? Her et klip fra en skønhedskonkurrence fra 1922.

2020

Pelle Dragsted, Uzma Ahmed og Jacob Mchangama om fremstillingen af kvinder som sexobjekter.

 

 


GRØNLAND I ET KOLONIALISTISK PERSPEKTIV

1926
museum

Kolonimagten på besøg

'Danmarksfilmen' (1926) er det ældste bevarede eksempel på et officielt Danmarks-portræt. Bag filmen står Udenrigsministeriet, som i 1926 ønskede sig en film, der stolt fremviste nationen og danmarkshistorien for et internationalt publikum

2020

Jacob Mchangama om Udenrigsministeriets 'Danmarksfilm' 1926.


SKAL KRÆNKENDE INDHOLD FJERNES?

1933
museum

Kulier høster kokosnødder

Ældre virksomhedsfilm skildrer ofte selskabernes udenlandske aktiviteter. Her et klip fra en kortfilm, som fortæller om Aarhus Oliefabriks produktion af kokosolie – og ganske utilsigtet også om arbejdsforholdene i en kolonialistisk virksomhed.

2020

Uzma Ahmed, Pelle Dragsted og Jacob Mchangama om udrensning i kulturarven.


"STAKKELS LILLE NEGERDRENG"

1942
museum

Mødre synger racistisk børnesang

Oplysningsfilmen 'Mødrehjælpen' (1942) er instrueret af dansk films største instruktør, Carl Th. Dreyer for den statslige institution, Dansk Kulturfilm. Her et klip fra filmen, hvor mødre synger om den "stakkels lille negerdreng".

2020

Pelle Dragsted, Uzma Ahmed og Jacob Mchangama om racistisk børnesang i Dreyers 'Mødrehjælpen'.


DEN STATSLIGE AFSENDER

1949
museum

Den håbløse husmor

Flere af filmene i dette tema er statsproducerede oplysningsfilm, heriblandt Dreyers 'Mødrehjælpen'. 'Peter maa vente' (1949) er en opfordring til unge kvinder om at uddanne sig i kommunale husholdningsskoler. Filmen blev distribueret af Statens Filmcentral. Her et klip fra filmen.

2020

Jacob Mchangama, Pelle Dragsted og Uzma Ahmed om statens rolle som filmdistributør.


HVORFOR ER FILMENE VIGTIGE I DAG?

1937

Politiske partifilm og andre organisationsfilm, her eksemplificeret ved den socialdemokratiske propagandafilm 'Danmark for Folket' (1937) og Hjemmeværnets hvervefilm 'En Borgerpligt' (1953), byder på politisk ukorrekt indhold. Fra undervisningsfilmens rækker har vi plukket den famøse titel: 'Negerliv i Nigeria' (1941).

1937
museum

En lussing på lageret

1941
museum

Negerliv i Negeria

1953
museum

En borgerpligt

2020

Uzma Ahmed, Pelle Dragsted og Jacob Mchangama om filmenes relevans i dag.

 


SKAL MAN VÆRE DEN, MAN SPILLER?

1957
museum

Wild West i Odsherred

En oplysningsfilm om en feriekoloni for skolebørn. Så bliver det vel næppe mere uskyldigt? Ikke ifølge de senere års diskussion om kulturel appropriation, hvor det blandt andet kritiseres, når ’hvide’ skuespillere spiller ikke-hvide karakterer og heteroseksuelle spiller homofile. Hvad så med 'Wild West i Odsherred', hvor drenge leger cowboys og indianere?

2020

Jacob Mchangama, Pelle Dragsted og Uzma Ahmed om udklædninger og kulturel appropriation.


HUMOR KAN FASTHOLDE STEREOTYPER

1972
museum

Lille Palle synger om bøsser

En del af filmene i dette tema gør brug af en humoristisk tone, som måske signalerer, at det hele slet ikke skal tages for pålydende. I 'Følelserne er de samme' (1972), en interviewfilm, som diskuterer homoseksuel sex og kærlighed, synger Lille Palle en smædevise om bøsser.

2020

Uzma Ahmed, Jacob Mchangama og Pelle Dragsted om humor og stereotyper.


Lars-Martin Sørensen | 8. august 2019