Theme

Anden Verdenskrig i Norden

Andre verdenskrig i Norden

Andra världskriget i Norden

Norsk guerillakrig, dansk flødeskumsfront og svenskernes åbne arme for krigens flygtninge. Med tre artikler og en samling af film fra Norge, Danmark og Sverige fortæller vi om krigen og kampen om historien i Norden – på film.
Norsk geriljakrig, dansk kremfløtefront og svenskenes åpne armer for krigens flyktninger. Med tre artikler og en samling filmer fra Norge, Danmark og Sverige forteller vi om krigen og kampen om historien i Norden – på film.
Norsk gerillakrigföring, dansk vispgräddefront och svenskarnas öppna armar för krigsflyktingar. Med tre artiklar och en samling filmer från Norge, Danmark och Sverige berättar vi om kriget och kampen om historien i Norden – på film.
DA
NO
SV

Introduktion

Af Lars-Martin Sørensen, forskningsleder, Det Danske Filminstitut

Da tyske invasionshære den 9. april 1940 tromlede mod nord i et samlet angreb på Danmark og Norge, var landenes modsvar vidt forskellige. Den danske regering kapitulerede efter få timers kamp, og den omdiskuterede samarbejdspolitik åbnede portene for det, tyske soldater siden kaldte ’Flødeskumsfronten’. 

Dette tema er en del af 'Norden på film' og indeholder tre artikler og en filmsamling. Artiklerne kan læses på norsk, dansk og svensk, og alle film i temaet har undertekster på originalsprog.

Norge kæmpede i månedsvis imod tyskernes fremmarch. Regering og kongefamilie drog i eksil i London, mens det nazistiske Quislinge-parti kuppede sig til magten. De tyske hære gik uden om Sverige, som bevarede sin neutralitet, men blev klemt inde mellem Hitlers tyskbesatte Europa og Sovjetunionen. Så nok holdt landet sig uden for krigen, men forsyningssikkerheden afhang af vanskelige kompromiser med krigsførende stormagter.

De vidt forskellige vilkår i de nordiske lande resulterer i forskellige filmfortællinger om Anden Verdenskrig. Fælles for filmene og deres fortællinger er, at de lever videre ind i efterkrigstiden, afføder nye film og bliver forståelsesrammer for en konfliktpræget og uoverskuelig fortid fyldt med uløselige dilemmaer.

Norge måtte igennem et retsopgør med det nazistiske parti, der kuppede sig til magten efter den tyske invasion. Men nordmændene har samtidig stolte fortællinger om indædt modstandskamp. Sverige har måttet håndtere neutralitetens vanskelige balancegang og har kunnet bryste sig af en hædersindsats som sikker havn for store flygtningestrømme. En mindre flatterende side af landets krigshistorie handler om, at den svenske regering frem til 1943 lod tyskerne bruge svenske jernbaner til transit af tropper på vej til og fra Norge og krigen i Finland.I syrlige norske folkemunde gik Sverige derfor under øgenavnet ’Transitanien’.

Danmark, hvor regeringen fra invasionsdagen havde bøjet nakken for tyske krav, fik af nabofolket i det kæmpende Norge øgenavnet ’Underdanien’. Efterkrigstidens kamp om historien i Danmark, som den udspillede sig på film, handlede da også primært om følgagtighed og manglende modstandsvilje.

I dette tema fortæller tre artikler om krigen og kampen om historien i Norden – på film.

Se filmene


Lars-Martin Sørensen | 29 april 2025

INTRODUKSJON

Av Lars-Martin Sørensen, forskningsleder, Det Danske Filminstitut

Da tyske invasjonshærer den 9. april 1940 dro nordover i et felles angrep på Danmark og Norge, var landenes motsvar svært forskjellig. Den danske regjeringen kapitulerte etter noen timers kamp, og den kontroversielle samarbeidspolitikken åpnet portene for det som tyske soldater senere kalte 'Kremfløtefronten'. 

Dette temaet er en del av 'Norden på film' og inneholder tre artikler og en filmsamling. Artiklene kan leses på norsk, dansk og svensk, og alle filmene i temaet har undertekster på originalspråket.

Norge kjempet i månedsvis mot tyskernes fremmarsj. Regjeringen og kongefamilien gikk i eksil i London, mens det nazistiske Quisling-partiet kuppet seg vei til makten. De tyske hærene omgikk Sverige, som beholdt sin nøytralitet, men var klemt mellom Hitlers tyskokkuperte Europa og Sovjetunionen. Så landet holdt seg utenfor krigen, men forsyningssikkerheten var avhengig av vanskelige kompromisser med krigførende stormakter.

De svært forskjellige forholdene i de nordiske landene resulterer i ulike filmfortellinger om andre verdenskrig. Felles for filmene og deres narrative tilnærming er at de lever videre inn i etterkrigstiden, gir opphav til nye filmer og blir rammer for å forstå en konfliktfylt og uhåndterlig fortid, fylt med uløselige dilemmaer.

Norge måtte gjennom et rettsoppgjør med nazipartiet som kuppet seg til makten etter den tyske invasjonen. Men landet har også stolte historier om voldsom motstand. Sverige har måttet forholde seg til nøytralitetens vanskelige balansegang og har kunnet skryte av en hedersinnsats som en trygg havn for store flyktningstrømmer. En mindre flatterende side ved landets krigshistorie er at den svenske regjeringen frem til 1943 tillot tyskerne å bruke svenske jernbaner til transport av tropper på vei til og fra Norge og krigen i Finland.

På norsk folkemunne fikk Sverige derfor kallenavnet 'Transitanien'. Danmark, der regjeringen hadde bøyd nakken for tyske krav fra invasjonsdagen, fikk kallenavnet 'Underdanien' av nabofolket i det kjempende Norge. Etterkrigstidens kamp om historien i Danmark, slik den utspilte seg på film, handlet også først og fremst om ettergivenhet og mangel på motstandsvilje.

I dette temaet forteller tre artikler om krigen og kampen om historien i Norden – på film.

 

Se filmene


Lars-Martin Sørensen | 29. april 2025

Introduktion

Av Lars-Martin Sørensen, forskningschef, Det Danske Filminstitut

När de tyska invasionsarméerna rullade norrut den 9 april 1940 i ett samlat anfall mot Danmark och Norge, reagerade länderna på väldigt olika sätt. Den danska regeringen kapitulerade efter några timmars strider, och den kontroversiella samarbetspolitiken öppnade portarna för det som tyska soldater senare kallade 'Vispgräddefronten'. 

Detta tema är en del av 'Norden på film' och innehåller tre artiklar och en filmsamling. Artiklarna kan läsas på norska, danska och svenska, och alla filmer i temat har undertexter på originalspråket. 

Norge kämpade i månader mot den tyska framryckningen. Regeringen och kungafamiljen gick i exil i London medan det nazistiska Quislingepartiet tog makten. De tyska arméerna gick förbi Sverige, som behöll sin neutralitet men klämdes inne mellan Hitlers tyskockuperade Europa och Sovjetunionen. Trots att landet höll sig utanför kriget var försörjningstryggheten beroende av svåra kompromisser med de krigförande stormakterna.

De nordiska ländernas vitt skilda förutsättningar resulterar i olika filmberättelser om andra världskriget. Gemensamt för filmerna och deras berättelser är att de lever vidare in i efterkrigstiden, ger upphov till nya filmer och blir referensramar för ett konfliktfyllt och oöverskådligt förflutet präglat av olösliga dilemman.

Norge var tvunget att ta en rättsuppgörelse med det nazistiska partiet som tog makten efter den tyska invasionen, men landet har samtidigt stolta berättelser om ett starkt motstånd. Sverige har tvingats hantera neutralitetens svåra balansgång och har kunnat stoltsera med en hedervärd insats som en säker hamn för stora flyktingströmmar. En mindre hedrande sida av landets krigshistoria är den att den svenska regeringen fram till 1943 tillät tyskarna att använda de svenska järnvägarna för att transportera trupper till och från Norge och kriget i Finland.

Bland den norska befolkningen fick Sverige därför det syrliga öknamnet 'Transitanien'. Danmark, vars regering hade böjt sig för tyska krav från invasionsdagen, fick öknamnet 'Underdanien' av sina grannar i det stridande Norge. Efterkrigstidens kamp om historien i Danmark, som den utspelade sig på film, handlade främst om eftergivenhet och bristande motståndsvilja.

I det här temat berättar tre artiklar om kriget och kampen om historien i Norden – på film.

Se filmerna


Lars-Martin Sørensen | 29. april 2025