Lyntoget "Nordjyden" ankommer til Københavns Hovedbanegård. Filmen følger et ægtepar på deres rundtur i hovedstaden: Lurblæserne, Rådhuset og Rådhuspladsen, Glyptoteket, Politigården, Christiansborg med Marmorbroen, Tøjhusmuseet og Det kgl. Bibliotek, Christiansborg Slotsplads og Børsen, Det kgl. Teater, Nyhavn, Amalienborg, Kongen på morgentur, Gefion-springvandet, Kastellet, Langelinie med Den lille Havfrue, Frihavnen, Nyboder, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, Botanisk Have, Ørstedsparken, Frederiksberg Have, Vor Frelser Kirke med 400 trin op i tårnet, et panorama over byens mange kirketårne, Søpavillonen, Boulevardbanen, omkring Vesterport, Gl. Strand, De små Haver på Pileallé. Sport og fritidsliv i hovedstaden: KB-Hallen, Bellevue Strandbad. Tivoli - også i aftendragt. Klampenborg: stationen, Bellevueteatret, Øresund i vinterdragt, en familie i deres sommerhus "Solhytten". Isvinteren 1939-40 bl.a. med billeder fra Søerne, hvor der køres bilrace på isen.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Emneord
Tilføj kommentar
4:42 det er forunderligt, at så få ved, at haven ved Det Kgl Bibliotek (Paradishaven som vi kaldte den som børn p.g.a. de vidunderlige paradisæbletræer) er Chr IV's gamle havn til montering af krigsskibene.
Der er endnu fortøjningsringe i muren mod Christiansborg
Filmen er ikke fra 1940, men sandsynligvis samlet i 1940. Første tre afsnit foregår åbenlyst i sommerhalvåret og da der ikke er mørkelægning, benzinmangel, samt da soldaterne på Amalienborg er iført bjørneskindshue, i stedet for stålhjelm og kastellet er betjent af danske soldater, må det være sommeren 1939 eller før.
Kære Jesper Therman Bak
Tak for kommentar. Optagelserne er både fra 1939 og 1940. Vi daterer film ud fra de seneste optagelser (eller premieredatoen), og derfor er filmen dateret 1940.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen
Dejligt at se Vores smukke København, fra dengang alt endnu ikke var af lave og alt foregik i et
stille og roligt tempo.
Med venlig hilsen Tom Wikborg (Islands Brygge dreng, årgang 1938)