En af Galathea-ekspeditionens opgaver var at undersøge bakterielivet på de store havdybder. Professor ZoBell fra Californien viser, hvorledes det lykkedes ham at bevise, at der findes bakterier, som lever på bunden af Filippinergraven under et tryk af 1000 atmosfærer.
Galathea-Ekspeditionen 2 fandt sted fra 15. okt. 1950 til 29. juni 1952 under ledelse af zoolog dr. Anton Frederik Bruun fra Danmarks Akvarium og kommandør Svend Greve. Formålet var dels en videnskabelig ekspedition, dels at præsentere dansk kultur- og erhvervsliv i de planlagte anløbslande. Det videnskabelige arbejde var fortrinsvist fokuseret på dybhavsundersøgelser. Dyrelivet i dybderne på verdens oceaner skulle undersøges, og der skulle foretages hydrografiske undersøgelser og undersøgelse af jordens magnetisme. Fregatten Galathea tilbagelagde under sin jordomsejling 63.700 sømil (= ca. 118.000 km), besøgte 26 lande og lagde til i omkring 70 havne.
Filmtype
Kategori
Produktionsland
Produktionsselskab
Producent
Rekvirent
Fotograf
Instruktør
Tilføj kommentar
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.