Film

Brydning af kul, marmor og kryolit i Grønland

Jette Bang, 1939, 10 min., Stum

Grønlands årlige kulforbrug på ca. 7000 ton brydes i Statens kulbrud ved Kutdligssat i Nordgrønland. Udskibningen foregår fra åben strand. Brudet får den nødvendige kraft fra et 100 KH dampanlæg. Kullene brydes maskinelt. Marmor til bygninger og monumenter brydes i Marmorilik i Umanak i Vestgrønland. En messe servicerer de mange grønlandske arbejdere i minebyen. Kryolit brydes ved Ivigtut i Sydgrønland. Siden 1856 har selskabet Øresund, hvori staten er deltager, udvundet det værdifulde mineral kryolit, som mest anvendes i aluminiumindustrien, men også ved fremstillingen af emalje, opalglas og som insektdræbende middel. En civilingeniør-uddannet kontrollør varetager statens interesser ved minen.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Jette Bang

Jette Bang (1914-1964) var fotograf og en pioner i Arktis. Hun fotograferede og filmede op gennem 1930’erne og 40’erne i Grønland og lavede hovedværket 'Inuit' – den første farvefilm i verden om mennesker i Arktis. Med sit skarpe blik indfangede hun den traditionelle fangerkultur og kom helt tæt på især kvinder og børn på bopladserne.

Tema

Historiske film fra Grønland

Det Danske Filminstitut præsenterer en stor samling af nydigitaliserede film fra Grønland fra perioden 1918-1965.