Film

Sundhedsvæsenet

Jette Bang, 1939, 10 min., Stum

Grønlands sundshedsvæsen anno 1939. 10 læger tilser landets 18.000 indbyggere, dels på rejser med motorbåde og slæde, dels på 14 sygehuse spredt over landet, assistereret af 16 danske og 100 grønlandske sygeplejersker. Al lægehjælp, medicin og hospitalsophold er gratis. Det grønlandske sundhedsvæsens årlige udgifter er på ca. en halv million kroner. På sygehuset rengøres hospitalsgangene. Morgenmad tilberedes af sygepleje-elever. Stuegang. En dansk læge giver vaccinationer, mens nysgerrige kigger på. En læge på rejse med motorbåd på Umanakfjorden. En sygeplejerske ankommer til en boplads. Sygeplejersken foretager en såkaldt ''lungepustning'' imod tuberkulose på patienter. 2-3 tandlæger udsendes hvert år rundt i landet for at udøve tandpleje. Livet på børnesanatoriet i Umanak. Børn bades i kvartslys.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere.

CAPTCHA Dette spørgsmål er for at teste om du er et menneske og for at undgå spam.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den vises på siden.
Har du et teknisk problem? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet? Kontakt filmarkivet@dfi.dk

Tema

Jette Bang

Jette Bang (1914-1964) var fotograf og en pioner i Arktis. Hun fotograferede og filmede op gennem 1930’erne og 40’erne i Grønland og lavede hovedværket 'Inuit' – den første farvefilm i verden om mennesker i Arktis. Med sit skarpe blik indfangede hun den traditionelle fangerkultur og kom helt tæt på især kvinder og børn på bopladserne.

Tema

Historiske film fra Grønland

Det Danske Filminstitut præsenterer en stor samling af nydigitaliserede film fra Grønland fra perioden 1918-1965.